• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
18. maj 2001 - Toyota

Populær RAV4

Stor succes med Toyota RAV4 fører til øget produktion

RAV4, en firhjulstrækker, der fås uden firhjulstræk! RAV4, en firhjulstrækker, der fås uden firhjulstræk!

Af Jeppe Lykke Hansen
Siden Toyota RAV4 kom på markedet sidste sommer, har det tonset derudaf for den populære japanske "firhjulstrækker".

Salget er gået så godt for Toyota, at de for nyligt åbnede for endnu en produktionslinje, så produktionen kan sættes op fra 16.000 til 20.000 biler om måneden, en forøgelse på 25 procent.

Kanonsalg
I årets første fire måneder er der alene solgt 15.500 RAV4 her i Europa.

Toyota satser på at nå helt op på 65.000 RAV4-modeller solgt i Europa, når året er omme.

I Danmark har et godt salg af Toyota RAV4 sammen med Toyota Land Cruiser givet Toyota en markedsandel i 4WD-klassen på 27,1 procent målt fra og med januar til og med april 2001.

To eller fire
RAV4 sælges i dag med 1.8 eller 2.0 liters benzinmotor. Og så fås den også uden firhjulstræk, hvis du skulle have lyst til at udstråle firhjulstræk uden at have det.

I august kommer en RAV4 D-4D med 2,0 liter common rail-turbodiesel med 113 hk, som vil kunne købes både som både personbil og varebil.

Priserne for Toyota RAV4 starter ved 259.997 kroner.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.