• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
3. maj 2001 - Hyundai

Ny sedan fra Hyundai

Hyundais bestseller Accent nu som firedørs

Hyundai har store forventninger til deres nye sedan Hyundai har store forventninger til deres nye sedan

Af Jeppe Lykke Hansen
Hyundai Accent, der er en af Hyundais bedst sælgende modeller herhjemme, kommer nu i en firedørs sedan-udgave.

Den nye firedørs med betegnelsen Hyundai Accent 1,5 GLS Sedan bliver introduceret hos de danske forhandlere i weekenden 5. og 6. maj.

Konkurrencedygtig pris
Hyundai Danmark forventer at have lige så stor succes med deres nye sedan som med de eksisterende tre- og femdørs modeller, da introduktionsprisen konkurrencedygtigt kommer til at ligge lige under 150.000 kroner.

Hyundai Accent 1,5 GLS sedan har desuden en del lækkert ekstraudstyr som standard: aircondition, centrallås, multijusterbart førersæde, el-betjente sideruder, el-spejle med varme, servostyring og tonede ruder.

Fire airbags
Sikkerhedsudstyret tæller fire airbags, ABS-bremser med EBD, højderegulerbare nakkestøtter for og bag, belastningskontrollerende selestrammere, kollisionssikret ratstamme og sidekollisionsbjælker.

Den såkaldte SOHC-motor på 1,5 liter har fire cylindre, 12 ventiler og yder 90 HK. Benzinøkonomien opgives til at være 14,3 kilometer literen ved blandet kørsel.

Økonomisk bil
Månedsbladet Penge & Privatøkonomi kårede sidste år Hyundai Accent som markedets mest økonomiske C-klasse bil.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.