• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
26. april 2001 - Land Rover

Royal ros til Land Rover

Det engelske kongehus hædrer den gamle firhjulstrækker

Hvorfor stå på ski, når man har en Land Rover. Det engelske kongehus har netop valgt at hædre den gamle firhjulstrukne kæmpe. Hvorfor stå på ski, når man har en Land Rover. Det engelske kongehus har netop valgt at hædre den gamle firhjulstrukne kæmpe.

Af Jeppe Lykke Hansen
Det engelske kongehus har valgt at give det hæderkronede gamle firma Land Rover et royalt skulderklap af dimensioner ved at tildele firmaet to af de eftertragtede Quenn's Enterprise Awards. Den ene for international handel. Den anden for innovation.

Priserne uddeles på den engelske dronnings fødselsdag med tilladelse fra det engelske kongehus. Med priserne følger rettigheden til at bruge prislogoet i de kommende fire år.

Kun firhjulstræk
Den første Land Rover blev sendt på markedet i 1948, og virksomheden er i dag den eneste, der udelukkende beskæftiger sig med produktion af firehjulstrukne off road-køretøjer. Land Rover har 11.000 ansatte.

Prisen for international handel får Land Rover på baggrund af virksomhedens fortsatte ekspansion kloden over, men det tæller nok også lidt at de årligt påvirker den engelske handelsbalance med over 25 milliarder kroner.

Den klatrende bil
Innovationsprisen går til Land Rover for den teknologiske landvinding "Hill Descent Control" i Land Rover Freelander og Discovery. Systemet sørger for automatisk at nedsætte hastigheden, når det går stejlt nedad i terrænet, hvilket giver øget sikkerhed og kontrol over køretøjet.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.