• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
18. september 2008 - Daimler

Hybrid fra Mercedes-Benz

Mercedes-Benz S 400 BlueHYBRID kører 12,7 km/l

Mercedes-Benz S 400 BlueHYBRID - klarer 12,7 km/l. Mercedes-Benz S 400 BlueHYBRID - klarer 12,7 km/l.

Mercedes-Benz / Bilpriser.dk
Hvad er det, der har 299 hk, tilbyder masser af tysk luksusfølelse, kører fra 0-100 km/t på 7,2 sekunder og alligevel har en benzin-
økonomi på 12,7 km på literen? Svar: Mercedes-Benz S 400 BlueHYBRID, den første hybrid-limousine med stjerne på køleren. Og den kommer til salg allerede i sommeren 2009 i Tyskland.

Der er tale om en model, der er en videreudvikling af S 350. Den har en V6-benzinmotor på 3,5 liter, og den er blevet optimeret på mange måder. Den yder 279 hk. Desuden er der mellem motor og gearkasse en skiveformet el-motor på 20 hk, der dels hjælper med at sætte bilen i gang, og dels opsamler bremseenergi. Det sker i to trin: Når føreren lader bilen motorbremse, begynder den at virke som generator. Og når føreren begynder at træde på bremsepedalen, forøges generatorvirkningen.
Bilen er naturligvis udstyret med start-stop-teknologi, som sørger for at slå benzinmotoren fra ved kørsel under 15 km/t. Og starte den igen, når der accelereres fra et lyskryds, for eksempel. På landevejen og motorvej sørger bilens computer for, at bilen kører med det lavest mulige forbrug.
Forbruget falder i forhold til S 350 med 2,2 liter per 100 km, og C02-udledningen sænkes med 21 procent.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.