• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
21. marts 2001 - Porsche

Porsche-kører død

Fabrikskører Bob Wollek dræbt i simpelt trafikuheld

Porsche sørger over en ven og en enestående fabrikskører Porsche sørger over en ven og en enestående fabrikskører

Bob Wollek, en af de mest succesrige og stabile fabrikskørere for Porsche, døde den 16. marts.

Den 57 årige franske fabrikskører blev på en cykeltur nogle få kilometer fra Sebring-banen på vej til sit hotel ramt af en autocamper. Bob Wollek pådrog sig så alvorlige kvæstelser, at han døde på vej til hospitalet.

Bob Wollek stod foran sin 12. start i 12-timers løbet i Sebring, da ulykken indtraf. Han skulle i Petersen-team have deltaget i en 911 GT3 RS.

Hustruen efterladt
Bob Wollek, som efterlader sig hustruen Michelle, boede i Strasbourg i Frankrig. Det var meningen, at 2001 skulle have været hans sidste sæson som aktiv racerkører. Bagefter skulle han have overtaget ledelsesopgaver indenfor Porsche Motorsport.

Franskmanden Bob Wollek var en af verdens mest succesrige og stabile langsdistancekørere. Hans karriere begyndte helt tilbage i 1967, da han fik sin første sejr i motorsport. Fra 1974 udviklede han sig som Porsche-specialist, og hans sejrsliste nåede at blive lang.

Porsche-chef Dr. Wendelin Wiedeking, som netop havde afsluttet en PR-tur i Mexico med Bob Wollek, siger:"Bob var et imponerende menneske. Han var ambitiøs, initiativrig og tillidsfuld. Han havde stil, karakter og var afvæbnende ærlig. Professionel helt igennem. Vi har mistet en af de bedste og mest succesrige kørere. Porsche har meget at takke ham for".

Karriere-liste:
Siden 1976 Syv gang vinder af Porsche Cup

1982
Tysk mester (935)

1983
Tysk mester (936)
Mester i den europæiske langdistance serie (956)
Vinder af 24-timers løbet i Daytona (962)

1984
Vinder af 12-timers løbet i Sebring (962)

1985
Vinder af Daytona 24-timers løbet (962)

1989
Vinder af Daytona 24-timers løbet (962)

1991
Vinder af Daytona 24-timers løbet (962)

1994
Vinder af Suzuka 1000 km-løbet (911)

1995
Andenplads i Daytona 24-timers løbet (911)
Andenplads i Le Mans 24-timers løbet (Courage Porsche)

1996
Andenplads i Daytona 24-timers løbet (Ferrari SP 333)
Andenplads i Le Mans 24-timers løbet (911 GT 1)

1997
Klassesejr i Sebring 12-timers løbet (GT2)

1998
Andenplads i Le Mans 24-timers løbet

1999
Klassevinder i Le Mans 24-timers løbet (911 GT3 R)

2000
Fem gange klassevinder af GT-klassen i den amerikanske Le Mans serie

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.