• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
14. juli 2008 - Suzuki

Swift runder millionen

På under fire år er der solgt en mio. Suzuki Swift, hvilket er rekord for mærket.

På tre år og otte måneder er der produceret en mio. styk Suzuki Swift. På tre år og otte måneder er der produceret en mio. styk Suzuki Swift.

Suzuki
Siden 2004 er der nu produceret over én million eksemplarer af Suzuki Swift, som dermed er den bedst sælgende model i mærkets historie. Modellen har mere end nogen anden Suzuki-model formået at sætte gang i samlebåndene. Produktionen af den ny Swift-generation begyndte i Japan i september 2004, og der skulle ikke gå mere end tre år og otte måneder,
før Swift nummer én million kunne trille ud af fabrikken. Så flotte produktionstal har ingen anden Suzuki-model nogensinde præsteret.

Produktion i syv lande
Swift bliver solgt i 115 lande, og selve produktionen er fordelt på fabrikker i syv lande. Den nærmeste produktion ligger i Ungarn, som forsyner det europæiske marked - og her har produktionstallet rundet 300.000 Swifter. Dertil kommer produktion i Japan, Indien, Kina, Indonesien, Malaysia og Taiwan.

Succesen viser, at Suzuki er lykkedes med strategien om at fremstille en europæisk udviklet kvalitetsbil med hele verden som sit marked. Inden produktionen gik i gang, blev bilen testet på tyske motorveje, på brostensbelagte gader i England og i utallige italienske hårnålesving. Resultaterne er ikke udeblevet: For eksempel valgte det engelske bilmagasin ”What Car?” Swift som årets bedste bilkøb i supermini-kategorien 2007, og i Tyskland kårede AutoBild
Swift Sport som bilen med den bedste kombination af præstationer og pris.

På toppen i Danmark
I Danmark har Swift ligget i toppen af salgslisterne lige siden introduktionen i april 2005. Sidste år var Swift blandt de fem mest solgte bilmodeller i Danmark, og i marts måned 2008 blev den nummer et med 504 solgte eksemplarer.
Sammen med succesen er der vokset et fællesskab op omkring bilmodellen i Danmark. Det kommer blandt andet til udtryk i en fremgangsrig bilmærkeklub for Swift-ejere, som jævnligt samles til biltræf rundt omkring i landet.
”Vi forklarer modellens succes med en god kombination af køreglæde og værdi for pengene,” siger marketingchef John Mogensen fra Suzuki Bilimport Danmark.
Den billigste Swift koster således 132.990 kroner med 92-hestes motor og udstyr som for eksempel ESP, el-ruder og fjernbetjent centrallås.


BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.