• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
15. marts 2001 - Volvo

Nyt koncept fra Volvo

Volvo lover direkte dialog med sine eksperter

Volvo Cars' direktør, Hans-Olov Olsson, ønsker en tættere dialog med sine kunder Volvo Cars' direktør, Hans-Olov Olsson, ønsker en tættere dialog med sine kunder

Via Volvo Cars nye internetside, www.conceptlabvolvo.com, kan almindelige mennesker nu stille spørgsmål og fremføre deres synspunkter direkte til nøglepersonerne bag såvel eksisterende som fremtidige Volvo-personvogne.

Tyvstart i Detroit
Volvo Cars åbnede døren på klem allerede på den internationale biludstilling i Detroit i begyndelsen af januar. Udstillingens gæster og internetbrugere over hele verden fik her mulighed for at give deres kommentarer til den nye konceptbil Volvo ACC (Adventure Concept Car).

Med den nye hjemmeside ønsker Volvo Cars i første omgang at indsamle synspunkter og spørgsmål om de tre konceptbiler, som blev vist på biludstillingen i Geneve: Volvo ACC, Volvo SCC (Safety Concept Car) og Volvo PCC (Performance Concept Car). Men eksperterne skal være indstillet på at diskutere og svare på alle spørgsmål, som vedrører deres særlige fagområder. Der er også detaljeret information om filosofien bag konceptbilerne og deres teknologi.

Nøglepersonerne svarer
Internetsiden skal give adgang til direkte kontakt med Volvo Cars nøglepersoner. Dette debatforum vil være åbent fra mandag til torsdag mellem kl. 16.00 og 18.00.

En række af Volvo Cars førende eksperter inden for design, sikkerhed, miljø og køreoplevelse vil på skift sidde bag skærmen og chatte med kunderne.

LINK:
www.conceptlabvolvo.com

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.