• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
22. februar 2001 - Opel

Zafira rykker

DVD, turbo eller naturgas i famillebilen

DVD-underholdning på bagsædet DVD-underholdning på bagsædet

Opel præsentere flere nyheder på Zafira-fronten på den internationale biludstilling i Geneve.

Opel Zafira vil blandt andet senere på året kunne fås med en 2,0 liters turbomotor, hvilket giver Zafira OPC en topfart på 220 kilometer i timen. Ligesom der kommer en Zafira 1,6 CNG, drevet af naturgas.

Opel Zafira OPC
Opel Zafira OPC er den hurtigste bil af sin type med topfart på 220 km/t og acceleration fra nul til 100 km/t på kun 8,1 sekund. Motoren yder 192 hk og klarer 10,1 kilometer literen. Den sporty bil er udviklet af OPC (Opels Performance Center) og Opels ITDC (International Technical Development Center).

Køredynamikken er optimeret med fastere fjedre og dæmpning. De to elektroniske systemer ESP (Elektronisk Stabilitets Program) og tractionsystemet TC Plus er programmeret til at reagere lidt forsinket, og bilen er forsynet med ventilerede 16 tommer bremser foran. De bredere hjulkasser rummer OPC letmetalhjul med 225/45 R 17 dæk.

Sportslook
Fronten er modificeret med større luftindtag, og der er specielle skørter ved siden, foran og bagtil. Bilen har Recaro sportssæder, hvide instrumenter og læderrat med OPC emblem.

Zafira 1,6 CNG
Zafira 1,6 CNG er Opels bud på en miljøvenlig bil med alternativt brændstof. Den er baseret på Zafira 1,6 og har som denne 100 heste og samme maksimale drejningsmoment: 150 Nm.

Topfarten er 172 km/t. Den gasdrevne bil har fire tanke, placeret foran og bag bagakslen for at sikre, at Zafira CNG har samme sæde- og lastemuligheder med plads til syv personer som benzin- og dieseludgaverne. Desuden har den en 14 liters benzintank, hvilket øger bilens rækkevidde fra 400 til 580 kilometer.

Hvis der ikke er en tank i nærheden med naturgas kan man skifte til benzindrift ved at dreje en kontakt. Med komprimeret naturgas (CNG) har man ingen problemer med at parkere i for eksempel lukkede garager, som det kendes med flydende gas.

Zafira med DVD
I en Zafira er installeret et Autovision DVD system med skærme i loftet lige over første række sæder, så de fem, der sidder på række to og tre kan have glæde af billeder og lyd. Der er tale om en DVD-afspiller og en syv tommers skærm, som svinger ned fra loftet ved tryk på en knap.

DVD pladerne kan rumme op til otte timers underholdning - og anlægget kan fjernbetjenes, som sad man hjemme i stuen. Hver passager kan nyde lydkvaliteten med sine hovedtelefon, der arbejder ved hjælp af infrarøde stråler. Og chaufføren bliver ikke distraheret under kørslen.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.