• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
19. februar 2001 - Rover

Nye modeller til Danmark

Rover Danmark får fuldt modelprogram fra marts

Fronten på både Rover 25 og Rover 45 understreger tydeligt slægtskabet med Rover 75. Fronten på både Rover 25 og Rover 45 understreger tydeligt slægtskabet med Rover 75.

Rover 25 og Rover 45 kommer til Danmark til marts. 25'eren og 45'eren er baseret på Rover 200 og Rover 400, men begge har været igennem et omfattende udviklingsarbejde.

Frontens udseende er det mest synlige bevis for ændringerne, men det nye design er kun en lille del af et gennemgribende facelift.

Dynamisk Rover 25
Rover 25 har fået forbedrede og mere dynamiske køreegenskaber. Det skyldes en anderledes affjedring, en ny krængningsstabilisator, et bedre styretøj, nye støddæmpere, et stivere bagkarosseri, forbedrede fælge og dæk.

På sikkerhedsområdet er der også forbedringer med nye sikkerhedsseler og nakkestøtter i bag. Derudover har Rover 25 nu også alufælge som standard. Ændringerne er så omfattende, at 40% af delene i Rover 25 er nye i sammenligning med forgængeren.

De endelige motorvarianter er endnu ikke lagt fast. Dog er det sikkert, at programmet kommer til at starte med en 1,4 l motor med 16 ventiler og 103 hk hentet fra Rovers roste K-serie, der fremstilles i letmetal.

Velafstemt Rover 45
Den nye Rover 45 er først og fremmest kendetegnet ved en velafstemt undervogn. Baseret på erfaringerne fra Rover 75, har man øget stivheden på de forreste krængningsstabilisatorer, ligesom der er blevet tilføjet krængningsstabilisatorer bagtil.

Affjedringen blevet ændret og skråstiverne på hjulophænget for og bag er blevet forbedret.

Styreegenskaberne er blevet optimeret, ligesom alle modeller har fået bredere dæk og alufælge. Også Rover 45 er blevet forbedret på sikkerhedsområdet med nye sikkerhedsseler og fire airbags som standard.

Motorvarianterne til Rover 45 kommer til at starte med en 1,8 l K-serie, der yder 117 hk.

Priser
En Rover 25 med en 1,4 liters motor kommer til at stå i 169.925 kroner og op efter.

Indgangsprisen for en Rover 45 med en 1,8 liters motor bliver 224.945 kroner.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.