• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
14. februar 2008 - Fiat

Croma med fem års garanti

Fiat går stærkt ind i konkurrencen med flot garanti på stationcarmodel

Fiat Croma StationWagon - nu med hele fem års garanti. Fiat Croma StationWagon - nu med hele fem års garanti.

Fiat
Fiat Danmark vil ikke bare sidde og se til, mens konkurrenterne lancerer garantier på tre, fem eller syv år. Så nu lanceres en Fiat Croma StationWagon med fem års garanti eller 250.000 km, hvad der måtte komme først.
Et mere dynamisk ydre, masser af plads og rumlighed, rigeligt med standardudstyr , ingen prisstigning samt ikke mindst en imponerende garanti på 5 år. Det er kendetegnene for den nye Fiat Croma StationWagon, der opfylder alle de behov den moderne bilkøber måtte have til en attraktiv familiebil, mener Fiat selv

Tilliden til den nye Croma StationWagon fra Fiat er helt i top fra fabrikkens side, derfor følger der en garanti på hele fem år (maks. 250.000 kilometer) med i købet. Dette gør bilen ekstra attraktiv for den nye generation af børnefamilier og tilhængere af det Italienske bilmærke, der er målgruppen for en af de mest rummelige biler i klassen.

”Vi oplever hos Fiat et stigende behov for familievenlige biler der er attraktive når det gælder pladsforhold, design, sikkerhed, standardudstyr og økonomi. Alt dette leverer den nye
Croma StationWagon, og at den så derudover også kommer med fem års garanti  eller højest 250.000 kilometer gør den bestemt ikke mindre attraktiv. I markedet for stationcars er der et stort ønske om driftsikkerhed, og derfor er vi fra Fiat ekstra glade for at give bilejerne sikkerhed
gennem den femårige garanti” , siger Niels Rønnebech adm. direktør i Fiat Group Automobiles Denmark A/S.

Med sin længde på 478cm., bredde på 177cm. og en højde på 160 cm. er Croma StationWagon er af de mest rummelige i sin klasse, og et fladt hævet gulv gør ekstra nemt at komme ind og ud. Inde i bilen oplever man særlig god benplads for og bag samtidig med, at der er plads til et bagagerum der kan rumme hele 500 liter –  ja sågar 1610 liter hvis man ligger splitbagsædet ned. Fiat har desuden arbejdet målrettet på, at gøre lys- og lydforholdene i den nye Croma StationWagon så gode som mulige, alt sammen detaljer der gør bilen ekstra attraktiv.

På motorsiden holder Fiat fast i dieselmotor programmet fra den foregående Croma, hvilket betyder at der fortsat er tale om gode og kendte motorer fra Fiat, motorer som mange andre
bilmærker efterhånden har stor glæde af. Én motor har Fiat-koncernen dog fortsat for sig selv ,
nemlig den fantastiske fem cylinder 2.4 JTD, som også er i Alfa 159-programmmet. Den yder 200 hk og har et moment på 400 nm ved 2.000 omdrejninger/min. Croma StationWagon fås også med en 1,8 140hk benzinmotor der udmærker sig ved en god benzinøkonomi.

Alle Croma har syv airbags og kan udstyres med yderligere to sideairbags i bagsædet. Alle Croma kører selvfølgelig også med den seneste generation af ESP, aircondition, 4-vejs justerbart ret, elruder, elektronisk justerbare sidespejle m.m. som standardudstyr. Afhængig af model får man desuden få cruise control, alufælge, tågelygter og andet ekstraudstyr med i købet.

Fakta om Croma StationWagon

Modelprogram - benzinmotorer:

Croma StationWagon 1.8 Active
Effekt: 140 HK
Pris: 318.490 kr. (eksklusiv levering)

Croma StationWagon 1.8 Dynamic Evo 1
Effekt: 140 HK
Pris: 348.490 kr. (eksklusiv levering)
 
Modelprogram – dielselmotorer:

Croma StationWagon 1.9 JTD 16v Dynamic Evo 1
Effekt: 150 HK
Pris: 388.490 kr. (eksklusiv levering)

Croma StationWagon 1.9 JTD 16v Dynamic Evo 2
Effekt: 150 HK
Pris: 426.490 kr. (eksklusiv levering)

Croma StationWagon 1.9 JTD 16v Dynamic Evo 2 Automatic
Effekt: 150 HK
Pris: 458.490 kr. (eksklusiv levering
 
Croma StationWagon 2.4 JTD 20v Dynamic Evo 2 Automatic
Effekt: 200 HK
Pris: 497.990 kr. (eksklusiv levering)
 
Udstyr til Croma StationWagon:

Croma StationWagon Active har følgende standardudstyr:
7 airbags
ESP med hill-holder
Aircondition
El-ruder for og bag
4-vejs justerbart rat
Armlæn for og bag
Follow Me Home nærlys
Stor tripcomputer
Splitbagsæde
Integreret CD anlæg med 6 højtalere

Croma StationWagon Dynamic Evo 1 som Activ med yderligere:
To-zone klimaanlæg
16” alufælge
Solbrille-holder
Velour-indtræk
Cruise Control
Tågeforlygter
Ratbetjening af radio

Croma StationWagon Dynamic Evo 2 som Evo 1 med yderligere:
17” alufælge
Ekstra tonede bagerste sideruder
Justerbar sædevinkel på forsæder
Sammenklappeligt passagersæde
Solgardiner i bagdørene
Læderrat og lædergearknop
Abracadabra dobbelt bund i bagagerum
Varme i forsæderne

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.