• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
15. januar 2008 - Mazda

Mazda 2 er en mangelvare

Mazda 2 er sikker på at blive solgt i 2500 eksemplarer i år, mener importøren

Mazda 2 - importøren kan ikke skaffe nok af den Mazda 2 - importøren kan ikke skaffe nok af den

Bilpriser.dk
Årets bil, den friske og velkørende Mazda 2, bliver revet væk hos forhandlerne. Mazda Danmark kan ikke følge med efterspørgselen, da fabrikken har prioriteret andre lande højere end Danmark.
"2'eren er gået strygende. Vi har for få biler, desværre. Den bliver revet væk", siger  pressechef Jannik Olsen, Mazda Danmark.
Han kender allerede nu salgstallet for 2008:
"Vi vil få 2500 styk fra fabrikken, og de vil alle blive solgt", er han sikker på.
Det vil formentlig række til en plads på Top 20. I 2006 blev Mazda 6 solgt i 2548 eksemplarer, og det rakte til en 16. plads på Top 20. Salgstallene for 2007 er ikke klar endnu.
Mazda 2 sælger godt i hele landet, ikke kun i storbyerne. Den mest solgte variant er en 1,3 Advance med aircontion til kun 5490 kroner ekstra, i alt 153.294 kroner. Flere og flere
småbilsejere vil ikke undvære airciondition, bemærker pressechefen. Oveni i denne pris kommer leveringsomkostninger på 3.580 kroner og eventuelt metallak til 5.000 kroner ekstra.
Jannik Olsen er ikke i tvivl om, hvorfor den har fået en flyvende start:
"Det er Årets bil, den har en lav pris, og sikkerheden er i orden med fem NCAP-stjerner",
påpeger han.
Selv om Mazda 2 er blevet introduceret i en frisk, forårsgrøn farve, vælder de fleste grå eller
sort. Men der er også en del, der vælger rød eller klar blå - og enkelte, der vælger den
grønne.
"Men der er ikke så mange, der vælger sort og sølv som normalt. En lille bil som Mazda 2 kan
nok også bedre bære en stærk farve", konstaterer han.

 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.