• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
27. december 2007 - DDB

Tæt på nyt rekordår

Salget af personbiler gik op i 2007

Peugeot 107 har været med til at trække nybilsalget op. Peugeot 107 har været med til at trække nybilsalget op.

Bilpriser.dk
Salget af nye personvogne er i månederne januar til november 2007 gået 3,4 procent op i forhold til de samme måneder i 2006. I de 11 måneder er der solgt 148.709 personbiler, og salget nærmer sig dermed rekordårene 1998 og 1986. Salget til erhvervslivet er steget med syv procent, mens salget til private er steget én procent. Forbrugertilliden og væksten i privatforbruget er årsagen til det gode salg, mener direktøren for De Danske Bilimportører Bent Mikkelsen.
Salget af varevogne er derimod faldet med 9,2 procent i de første 11 måneder af 2007 i forhold til samme periode i 2006. Det er især private købere, der har holdt sig tilbage, nok på grund af de nye regler for gulpladebiler. Salget af varevogne til private er faldet med 29 procent, mens erhvervslivet har købt to procent færre.
Salget af nye lastbiler er steget med 16,4 procent. Det skyldes et opsparet behov for nye, mere miljøvenlige og mere brændstoføkonomiske lastbiler. Indførselen af miljøzoner i de store byer trækker i samme retning.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.