• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
30. november 2007 - FDM

Danmarks bilfortid

FDM MotorClassic nr. 3: Danmarks glemte bilindustri

I 1974 lukkede General Motors' fabrik i København, men frem til da blev der samlet over 900.000 biler i Danmark. I 1974 lukkede General Motors' fabrik i København, men frem til da blev der samlet over 900.000 biler i Danmark.

FDM
I perioden 1919-1974 blev der samlet over 900.000 biler i Danmark. I det nyeste nummer af MotorClassic kan man læse om dengang, da Danmark havde en stor bilindustri, og Københavns Sydhavn var Skandinaviens svar på Detroit.

Selvom danske bilmærker aldrig har bidt sig fast på markedet, har Danmark alligevel haft en omfattende bilindustri.
Fra 1919-1974 blev der samlet mere end 900.000 biler i Danmark, heraf op mod 600.000 biler fra General Motors og over 300.000 Ford-biler.

Bilproducenterne valgte at lægge deres bilproduktion i København pga. den centrale beliggenhed tæt på Østersøen, men også fordi der dengang var lavere told på bildele end på færdigsamlede biler, hvilket gjorde det billigere at samle bilerne med dansk arbejdskraft. 

'Mange bilinteresserede ved muligvis, at vi har haft bilindustri i Danmark, men i dag er det nok de færreste, som kender omfanget. I 20'erne producerede Ford op til 250 biler om dagen. Det var virkelig en stor industri – især taget i betragtning, at der ikke kørte så mange biler dengang' siger Bo Christian Koch, chefredaktør på MotorClassic.

I 1974 lukkede General Motors' fabrik i København som den sidste danske samlefabrik. Det skyldtes dels 70'ernes dybe økonomiske krise, dels at tolden på færdigsamlede biler faldt bort efter Danmarks indtræden i EF.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.