• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
28. november 2007 - FDM

Vi vil i luften

FDM: Ni ud af ti danskere ønsker lægehelikoptere

Ni ud af ti danskere synes, at der skal indføres lægehelikoptere som supplement til det øvrige akutberedskab. Ni ud af ti danskere synes, at der skal indføres lægehelikoptere som supplement til det øvrige akutberedskab.

FDM
Ni ud af ti danskere (89 %) ønsker, at der bliver indført lægehelikoptere som supplement til ambulancerne for at sikre hurtigere hjælp til kvæstede og alvorligt syge. Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Catinet har foretaget for FDM.

"Danmark er et af de få lande, der ikke har lægehelikoptere som en del af beredskabet. Ved trafikuheld kan tiden være en afgørende faktor. Det er baggrunden for, at vi mener, at politikerne hurtigst muligt må træffe beslutningen om at indføre lægehelikoptere i Danmark", siger FDMs adm. direktør, Thomas Møller Thomsen.

Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen har i en rapport anbefalet, at der skal indføres lægehelikoptere, men indtil videre har politikerne ikke sat penge af til projektet.

"Det er vigtigt, at der kommer en national løsning. Lægehelikoptere skal være et landsdækkende tilbud og ikke kun tilbydes de regioner, der har økonomisk råderum til at investere i lægehelikoptere", siger Thomas Møller Thomsen.

Regionerne er i disse måneder i gang med at træffe beslutninger om, hvordan sygehusreformen skal implementeres. Derfor ser FDM gerne, at politikerne hurtigst muligt efter valget får truffet beslutningen og afsat penge til lægehelikoptere, så de kan indgå i den langsigtede planlægning.

Lægehelikoptere vil udover at kunne redde liv ved trafikuheld, også kunne anvendes ved alvorlig sygdom, hvor tid er en afgørende faktor. Lægehelikopterne skal være et supplement til det øvrige akutberedskab, ligesom det er tilfældet i de fleste europæiske lande. Lægehelikopternes fordel er, at de kan være hurtigt fremme med en speciallæge, og hurtigt kan bringe patienten frem til det sygehus, der har de bedste behandlingsmuligheder i den givne situation.

Undersøgelsen, der er foretaget blandt 444 bilister, viser også, at opbakningen stiger helt op til 100 % hos den ældste del af befolkningen.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.