• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
19. november 2007 - Volkswagen

Gyldent rat i Tiguan

Volkswagen Tiguan Modtager det gyldne rat i SUV-klassen

Volkswagen har inden introduktionen modtaget 30.000 bestillinger på den nye Tiguan. Volkswagen har inden introduktionen modtaget 30.000 bestillinger på den nye Tiguan.

Volkswagen
Den store tyske avis "Bild am Sonntag" har kåret Volkswagens Tiguan som årets SUV-er.

Prisoverrækkelsen fandt sted ved et stort anlagt arrangement i Axel-Springer Huset i Berlin. Prisen blev overrakt personligt til Volkswagens administrerende direktør Martin Winterkorn.

Tiguan blev introduceret på det tyske marked d. 9. november og forventes hos de danske forhandlere sidst i januar 2008.
Allerede nu har Volkswagen modtaget mere end 30.000 forudbestillinger på Tiguan.

Til den flotte udnævnelse sagde Martin Winterkorn følgende: "Man behøver ikke at have profetiske evner: ligesom Eos, der også blev kåret med 'Det Gyldne Rat' vil Tiguan også hurtigt blive en stor succes. Dette bliver ikke mindst underbygget af de flotte test resultater som pressen de sidste uger har berettet om."

Tiguan fås i tre versioner: Trend&Fun og Sport&Style. De har primært sigte på byens asfalt og lettere off-roadkørsel, og har et fuldstændig elektronisk styret 4-hjulstræk.

Den tredje bærer navnet Track&Field. På Track & Field er fronten ændret, så man med lethed kan klare meget stejle op- og nedkørsler. Tiguan Track&Field, har også fået monteret et skjold, der sikrer motor og gearkasse mod sten. Tiguan Track&Field får derudover suppleret sit firehjulstræk med det elektroniske nedkørsels-kontrolsystem. Systemet sikrer, at hjulene ikke blokerer, så føreren kun skal koncentrere sig om at styre.

Tiguan er første bilmodel i verden, der udelukkende er udstyret med motorer med direkte indsprøjtning og trykladning. Det sænker brændstofforbruget og emissionen væsentligt, samtidig med at dynamikken og kørerglæden stiger.

Man kan til Tiguan vælge mellem fem motorer, tre TSI- og to helt nyudviklede TDI-motorer med common-rail-indsprøjtning. Motorerne yder hhv. 140 og 170 hk og begge opfylder allerede nu de strenge EU-5 normer, der først træder i kraft i 2009.

Også benzinmotorerne står for lavt brændstofforbrug og lav emission. Valget står imellem 150- og 170-hk TSI-er eller en 200 hk TFSI.

Alle modeller har 6-trins gearkasse. To af benzinmotorerne (170 HK og 200 HK), og én TDI motor (140 HK) kan desuden leveres med 6-trins automatisk gearkasse.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.