• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
5. november 2007 - Volkswagen

Ny konceptbil fra VW

VW løfter sløret for seneste medlem af "New Small Family"

Volkswagens Space up-konceptbil. Volkswagens Space up-konceptbil.

Volkswagen
Volkswagen har afsløret det seneste medlem af deres "New Small Family".

Konceptbilen Space up! er en rigtig rum-magiker: På trods af de beskedne mål 3,68 m i længden og 1,63 m i bredden, byder space-up! på en rummelighed, man normalt forbinder med langt større biler. 

Ved udviklingen af space up! har designerne koncentreret sig om at udnytte pladsen optimalt uden at slække på standarden. Som det også var tilfældet med up! udtrykker space up! sin helt egen harmoni hvor det tekniske layout og et emotionelt design balancerer flot.

At space up! er så intelligent indrettet hænger i vid udstrækning sammen med placeringen af motoren: De miljøvenlige benzin-, diesel og elmotorer vil, som hos den legendariske Boble, alle være hækmotorer. Space up! er femdørs, men er blot 23 cm længere og 4 cm højere end sin karismatiske lillebror up! med tre døre.

Da Volkswagen lancerede up! på den internationale messe i Frankfurt, var det først og fremmest for at teste, hvordan europæerne ville modtage konceptet "New Small Family".

Med space up! har Volkswagen formået at skabe en bil, der ikke kun er sjov at køre, men hvor man samtidig har udnyttet rummet så godt og gennemtænkt, at den på trods af sine beskedne ydre dimensioner er meget rummelig. Med up! og space up! har Volkswagen bragt smilet tilbage på vejene.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.