• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
5. oktober 2007 - Autocom

Succes for Autocom

Dansk bilauktion hitter på nettet i Danmark og Europa

Salgsdirektør Morten Holmsten. Salgsdirektør Morten Holmsten.

Autocom.dk
At sælge bilen på en online bilauktion er ikke længere foreholdt pionererne. Mange danskere har nu fået øjnene op for, at det optimale bilsalg er at kombinere internettet og den personlige rådgivning.

Siden 2001 har danske virksomheder, bilforhandlere og private kunne sælge bil på bilauktionen Autocom.dk.

"Vi har oplevet vækst på vores bilauktion siden opstarten i 2001, men hvor det tidligere var de såkaldte pionerer på internettet, der benyttede auktionen, er det nu den almindelige dansker, og dem er der nu engang flere af," fortæller salgsdirektør hos Autocom.dk Morten Holmsten.

Auktionen oplever endda fortsat en stigning i tilmeldingen af biler på trods af de uroligheder, der har været i branchen omkring omlægning af afgifterne på vare- og personbiler.

Også i udlandet har man fået øjnene op for online bilauktioner. Autocom’s internationale eventyr startede med åbningen af bilauktioner i Tyskland tilbage i 2003 under navnet Autorola.de. Med de nyeste åbninger af afdelinger i Frankrig, Italien og Spanien har Autorola nu kontorer i 10 lande.

"Vi kan specielt se internettets styrke på vores internationale auktioner, idet vi har bilforhandlere, der byder fra 27 forskellige lande på tværs af grænserne," udtaler Morten Holmsten.

Den internationale succes kan også ses på andre fronter. Selskabet Autocom A/S bliver jævnligt kontaktet af interessenter fra nye lande, der gerne vil have del i succesen.

"Forleden blev vi ringet op af en forretningsmand fra Indien, som ville hjælpe os med opstart der. Den slags er jo altid sjovt at opleve," fortæller Morten Holmsten.

Han garanterer endvidere, at man også inden for det næste halve år vil se åbninger af Autorola-navnet i nye lande.

"Vi har nu bygget et koncept, som kombinerer internettets styrker med den personlige rådgivning og lige præcis den kombination er der ingen andre på markedet, som kan tilbyde i dag," slutter han.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.