• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
12. september 2007 - Seat

SEAT Tribu koncept

Den nye Tribu SUV giver et hint om SEATs kommende linier

SEAT Tribu koncept viser, hvor SEAT vil hen i fremtiden. SEAT Tribu koncept viser, hvor SEAT vil hen i fremtiden.

SEAT
På dette års Frankfurt Motor Show løfter den spanske bilproducent SEAT sløret for sine kreative evner med verdenspremieren på Tribu SUV.

"Denne nye model er af største vigtighed for os", fortalte SEATs præsident Erich Schmidt ved afsløringen af Tribu og fortsatte "Tribu sender et klart signal om vores fremtidige design- og produktfilosofi, og er et eksempel på vores kreative vinkler og innovative tekniske formåen".

Tribu giver et signal om en videreudvikling af de nuværende designtemaer hos SEAT og omfatter en karakteristisk sidelinie, som også kendetegner den nuværende generation af biler. Silhuetten er dog ændret med mere lige linjer, og bilen udstråler styrke, kraft, kvalitet og dynamik.

Den nye Tribu har alle de typiske kendetegn for en ægte SUV. Frihøjden og firehjulstrækket gør bilen til en ægte terrængående bil, men bilens kompakte 3-dørs karrosseri og detaljer som imponerende 20" aluminiumsfælge, en flot hækspoiler og den tidligere nævnte dynamiske sidelinie, understreger bilens sprælske og sportslige karakter.

Det er blandt andet denne dynamiske sidelinie, som er endnu mere fremtrædende end på tidligere modeller, der giver bilen et flot og tillidsvækkende udseende. Linjen begynder ved bilens front og snor sig hen over forlygterne og videre til den forreste hjulkasse, og derefter forløber den hen langs bilens side mod den bageste hjulkasse.

Den nyeste generation af biler fra SEAT vil utvivlsomt fortsætte med at være let genkendelige ved første øjekast.

De trapezformede forlygter, kølergrill og luftindtag samt det nye kølergitter med aflange sekskanter giver den nye Tribu et kraftfuldt og temperamentsfuldt udseende.

Set forfra strækker den iøjnefaldende forrude sig fra den kompakte motorhjelm og hen over bilens tag, så det nærmest bliver til et panoramasoltag, som slipper lys ind i bilen og gør det let at nyde udsigten under kørslen.

Bag på bilen er baglygterne skjult bag glasbagklappen, og kan kun ses, når man bremser, blinker eller har bilens lys tændt.

Det, der måske vil tiltrække størst opmærksomhed, er de imponerende 20" aluminiumsfælge med 255/50 dækmontering. På fælgene er der trapezformede figurer, som følger det stærke designtema, der går igen andre steder både indvendigt og udvendigt på bilen.

Tribu er udstyret med fire enkeltsæder. De formstøbte sportssæder foran har integrerede sikkerhedsseler og er desuden udstyret med hver sit uafhængige varmekredsløb med luftdyser til bagsædepassagererne.

Bagsæderne kan klappes ned for at få mere plads til bagage, og de er adskilt af et armlæn med integreret kopholder og skjulte opbevaringsrum.

Tribu er udstyret med en teknologisk nyskabelse i instrumentpanelet, i form af fire adskilte TFT-skærme. Omdrejningstæller og speedometer er placeret i separate ure, der giver føreren de nødvendige informationer til sikker og komfortabel kørsel. Bilens TFT-skærme viser forskellige informationer afhængigt af det valgte køreprogram – Urban, Sport eller Free-run.

I den nye Tribu kan man vælge tre forskellige køreprogrammer med et tryk på en knap. Med programmerne Urban, Sport og Free-run ændres parametrene i den nye konceptbil fra SEAT (motorstyring, affjedring, gearudveksling osv.), så bilen tilpasses til forskellige forhold – by, motorvej og offroad.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.