• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
4. september 2007 - Ford

Koncept fra Ford

Ford viser ny konceptbil på IAA i Frankfurt

Ford præsenterer Ford Verve på IAA i Frankfurt. Ford præsenterer Ford Verve på IAA i Frankfurt.

Ford
Ford Verve er en frisk og farverig konceptbil der antyder Fords fremtidige design vision for små biler. 
"Verve præsenteres i Frankfurt for at registrere publikums reaktioner imens bilen er under udvikling," siger John Fleming, president og CEO for Ford Europa.

Dette er uden tvivl vores mest udtryksfulde bilmodel til dato, fastslår Martin Smith,  Executive director of design hos Ford Europa. Den demonstrerer de dynamiske muligheder der er for Fords nye formsprog 'kinetic design' til en avanceret og modebevidst generation.

Smith bruger ord som "præcisionsskulptureret", "smidig muskulatur" og "atletisk" for at beskrive karrosseriformen, som med sin B-stolpeløse struktur giver et coupe-lignende indtryk.

"Vi ønsker at udtrykke, hvordan vi mener, at Fords fremtidige små biler skal se ud," siger Stefan Lamm, Chief Exterior Designer, Ford Europa. "Ford Verve er et tydeligt tegn på vores ambition om at indtage en ledende position i B-klassen og skabe individuelle biler til individuelle kunder, ligesom med S-MAX og den nye Mondeo.

Ford Verve er lige dramatisk indvendigt, som udvendigt og overflader, farver og materialer bidrager alle til et moderne udseende.

Den frihed som designerne fik, hjalp dem til at indføre 'kinetic design' i interiøret på Ford Verve. Blandt andet er mange af de traditionelle løsninger blevet forkastet, specielt hvad angår arkitekturen af instrumentpanelet, som får et traditionelt instrumentpanel til at virke gammeldags.

"Dette er et kvantespring i brugen af 'kinetic design'," siger Niko Vidakovic, Fords Chief Interior Designer. "Denne type visuel innovation, der knytter interiøret til eksteriøret, tror vi, at vi er alene om."

"En ny generation af købere, der er født og opvokset med mobiltelefoner og lignende elektronik, vil helt klart føle sig hjemme i dette interiør, som overgår standarden i den typiske B-klasse," mener Vidakovic.

Med Verve stræber Ford efter at skabe et præcist udtryk for en helt bestemt stil. Udtryksfulde og harmoniske farvekontraster, samt behagelige materialer, frembringer en følelse af høj kvalitet.

Samtidig med at arbejdet med en ny generation af små biler fortsætter, håber Ford at kunne måle publikums reaktioner på Verves avancerede design på dette års internationale biludstilling i Frankfurt.

Martin smith fortæller at tilbagemeldingen fra publikum vil være yderst vigtig, for den design-mæssige retning man vil vælge for den nye bil. "Ford Verve er et dynamisk førstehåndsindtryk for de tanker vi har gjort os og den vil bidrage til design-DNA'et for vores næste produktgeneration," siger han.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.