• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
23. august 2007 - De Danske Bilimportører

Dansk dieselboom

Stor stigning i det danske salg af dieselbiler

Ford solgte sidste måned 443 Mondeo'er på det danske marked. Ford solgte sidste måned 443 Mondeo'er på det danske marked.

De Danske bilimportører
I juli 2007 var der en stigning i salget af personbiler på 10 % i forhold til juli måned sidste år, og dermed ser de seneste måneders fald i bilsalget ud til at vende. I årets første 7 måneder er der samlet set solgt 3 % færre personbiler end i samme periode i 2006.

I juli måned er det især salget af dieselbiler, der er steget. I juli 2007 blev der solgt 49 % flere dieselbiler end i juli måned sidste år, mens der samtidig er solgt 7 % færre benzinbiler. Og det er især salget af de små dieselbiler, der er gået frem. I juli måned lå salget af dieselbiler i den lille klasse 86 % højere end i juli 2006.

"I juli måned har vi endelig kunnet konstatere, at mange måneders fald i salget af personbiler er vendt. Det skyldes formentlig, at der ikke længere hersker så stor usikkerhed hos forbrugerne om de nye bilafgifter. I hvert fald ikke hvad angår personbiler," siger adm. direktør hos De Danske Bilimportører, Bent Mikkelsen, og fortsætter:

"Forårets omlægning af bilafgifterne har gjort det billigere at købe en mindre personbil, der kører langt på literen. Det er derfor heller ikke overraskende, at vi ser en stigning i salget af disse biler."

Der sælges færre varebiler
I juli 2007 blev der solgt 25 % færre varebiler end i juli måned sidste år. Det er især salget af varebiler på mellem 2,0 og 2,5 tons, som er faldet. For varebiler i denne vægtklasse lå salget i juli 2007 52 % lavere end i juli 2006. Salget af de store varebiler på over 3 tons er derimod steget med 25 %.

"Også i juli måned blev der indregistreret betydeligt færre varebiler, men det er endnu for tidligt at sige, om man også fremover vil se et generelt fald i salget af varebiler. Omlægningen af bilafgifterne har skabt stor forvirring på markedet, og det gælder særligt varebilsmarkedet, hvor reglerne er ændret mest. Som forudset har omlægningen især ramt salget af varebiler mellem 2,0 og 2,5 tons. Her ville det have været hensigtsmæssigt med en overgangsordning, der tillod en fornuftig afvikling af lagrene," udtaler Bent Mikkelsen.

Fortsat fremgang for lastbiler
I juli 2007 blev der indregistreret i alt 473 nye lastbiler, hvilket er 36 % flere end i juli 2006.

I årets første 7 måneder er der samlet set indregistreret i alt 24 % flere nye lastbiler end i samme periode sidste år.

Top 20 juli 2007
1. FORD MONDEO 443 3,5%
2. TOYOTA AVENSIS 428 3,4%
3. VOLKSWAGEN PASSAT 387 3,0%
4. SKODA FABIA 386 3,0%
5. OPEL CORSA 377 3,0%
6. SUZUKI SWIFT 344 2,7%
7. PEUGEOT 207 340 2,7%
8. FIAT PUNTO 321 2,5%
9. KIA CEED 295 2,3%
10. PEUGEOT 107 272 2,1%
11. PEUGEOT 307 253 2,0%
12. SKODA OCTAVIA 250 2,0%
13. CITROEN C1 232 1,8%
14. CITROEN C3 222 1,7%
15. OPEL ASTRA 219 1,7%
16. CITROEN C4 PICASSO 213 1,7%
17. MITSUBISHI COLT 206 1,6%
18. KIA PICANTO 197 1,5%
19. FORD FOCUS 196 1,5%
20. TOYOTA YARIS 184 1,4%
Placering, model, stk., andel.
Kilde: De Danske Bilimportører

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.