• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
14. august 2007 - Rainer Krösing

Nye motorer til Astra

Opel Astra får ny dieselmotorer og kraftigere 1,6 benzinmotor

Astra har fået ny 1,7 dieselmotor og en kraftigere 1,6 benzinmotor med variabel ventilstyring. Astra har fået ny 1,7 dieselmotor og en kraftigere 1,6 benzinmotor med variabel ventilstyring.

Opel
Opels mellemklassebil får nye motorer til både diesel og benzin. Dieselmotoren er et led i Opels strategi mod udvikling af mindre motorer med næsten samme præstationer som større motorvarianter, men med bedre brændstofforbrug.

Den nye dieselmotor er på 1,7 liter med en ydelse på 110 hk og et CO2 udslip på 140 gram pr. kilometer. Med den nye 1,7 CDTI kører Astra 19,2 km/l ved blandt kørsel. Topfarten er 185 km/t, og accelerationen fra 0-100 km/t kan klares på 11,7 sekunder.

Til sammenligning har den større Astra 1,9 CDTI med 120 hk et CO2 udslip på 157 gram pr. kilometer og et brændstofforbrug ved blandet kørsel på 17,2 km/l. Med denne motor har Astra en topfart på 194 km/t og en acceleration fra 0-100 km/t på 10,5 sekunder.

Den nye dieselmotor har som resten af dieselmotorerne til Astra vedligeholdelsesfrit partikelfilter som standardudstyr.

Med 1,6 liters benzinmotor får Astra flere kræfter, når den hidtidige 1,6 Twinport udgår til fordel for 1,6 Ecotec, der med 115 hk har 10 hestekræfter mere end den gamle motor. Samtidig er benzinøkonomien forbedret marginalt. Med den kraftigere 1,6 motor kører Astra 5 døre nu 15,4 km/l mod tidligere 14,7 km/l. Med Easytronic automatisk gearskifte er forbruget 15,9 km/l. Den nye motor har variabel ventilstyring, hvilket er en del af forklaringen på den forbedrede ydelse og økonomi.

Astra 5 døre 1,7 CDTI koster i Limited-versionen 268.309 kr., og med den nye 1,6 er prisen for Astra 5 døre Limited 234.416 kr. Astra priserne begynder ved 196.950 kr.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.