• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
6. juli 2007 - Skoda

Skoda i rekordforsøg

Udfordring: Besøg 35 lande i Europa for kun 1000 euro

Gerhard Plattner kommer til Danmark den 22. juli. Gerhard Plattner kommer til Danmark den 22. juli.

Skoda
Køre rundt i 35 europæiske lande for 1000 €. Kan det virkelig lade sig gøre? Ja, det mener Skoda, der har allieret sig med langdistancespecialisten Gerhard Plattner.

Gerhard Plattner modtog 1000€ i 1 € mønter ved en ceremoni på Skoda-fabrikken i Mlada Boleslav med følgende opgave foran sig: Besøg 35 europæiske lande i en Skoda Roomster 1.4 TDI. Turen skal køres, som var det en helt almindelig familie, der er på sommerferie. Omkostningerne til brændstof må ikke overstige de 1000€. Turen startede den 25. juni.

Bagagerummet i Gerhard Plattners Roomster rummer normal rejsebagage for en familie på fire personer. Men hvorimod bagagen er ægte nok, er Plattners familie ikke helt "ægte". Kone og to børn i alderen 8-10 år udgøres af dukker, der vægtmæssigt svarer til normale personer. "Takket være dukkerne kan turen igennem Europa teknisk set betragtes som en rigtig familie tur" siger Gerhard Plattner "bortset fra at ingen nu kan fortælle mig, hvordan jeg skal køre eller være utilfreds med at køre 1000 km uden pause"

Til trods for et fyldt bagagerum er Plattner af den overbevisning, at det gennemsnitlige brændstofforbrug på den over 15.000 km lange tur vil blive 5 liter pr 100 km svarende til, at Roomster 1.4 TDI vil køre 20 km/l. Det vil betyde, at Plattner, takket være Roomsters gode brændstoføkonomi, stadig vil have penge tilbage, når han returnerer til Skoda-fabrikken i Tjekkiet efter at have tilbagelagt i alt 15.520 km.

Gerhard Plattners "familietur" vil følge ruten gennem Europa således:

Mladá Boleslav, Hamborg, Amsterdam, Bruxelles, London, Paris, Luxembourg, Geneve, Andorra La Vella, Barcelona, Monte Carlo, Vatikanet, San Marino, Ancona-Igoumenitsa færgen, Thessaloniki, Skopje, Edirne, Bukarest, Brasov, Beograd, Budapest, Zagreb, Ljubljana, Wien, Bratislava, Uzgorod, Warszawa, Vilnius, Riga, Tallinn, St. Petersborg, Helsingfors, Helsingfors-Stockholm færgen, Oslo, København, Rostock, Berlin and Mladá Boleslav.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.