• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
4. juni 2007 - FDM

FDM etablerer vejhjælp

FDM har startet vejhjælpsselskab sammen med Dansk Autohjælp

Over en halv millioner danske biler har stadig ikke vejhjælp. Over en halv millioner danske biler har stadig ikke vejhjælp.

FDM
FDM tilbyder fra 1. juni vejhjælp i eget navn. Det nye selskab hedder FDM vejhjælp, og målet er at gøre det endnu lettere at være bilist.

"FDM ønsker at tilbyde de bedste ydelser til bilisterne. Vejhjælp er en vigtig del af det at være bilejer, så nu tager vi skridtet fuldt ud og etablerer vejhjælp i vores eget navn. Der er stadig en gruppe bilejere, som ikke har tegnet vejhjælp. Det er dem, vi ønsker at nå gennem FDM vejhjælp", siger FDMs administrerende direktør, Thomas Møller Thomsen.

Over en halv millioner biler er i dag ikke tilknyttet vejhjælp og må derfor selv betale for assistance, hvis bilen ikke kan starte eller kører i grøften. Det kan let medføre en regning på over 1.000 kr., fordi bilen ikke har været omfattet af vejhjælpsforsikring.

Det nyetablerede FDM vejhjælp daglige drift varetages af Dansk Autohjælp. Deres assistancekøretøjer vil, fordelt på 100 stationer landet over, kunne assistere uheldige bilejere, hvis uheldet er ude. Selskabskonstruktionen er baseret på et ejerskab, hvor Dansk Autohjælp Holding og FDM ejer hver 50 procent af selskabet.

"Vi har et mangeårigt og godt samarbejde med FDM, og dette arbejde ønsker vi at videreudvikle ved at etablere FDM vejhjælp", siger adm. direktør i Dansk Autohjælp Erik Rose-Andersen.

Målet for det nye vejhjælpsfirma er at give et unikt tilbud om vejhjælp og koble det med de mange tilbud som et FDM medlemskab indeholder for bilisterne. Det koster 310 kr. at tegne vejhjælp hos FDM vejhjælp, dermed udgør prisen inklusiv et medlemskab af FDM årligt 875 kr. Over en tredjedel af FDMs 237.000 medlemmer har allerede i dag tegnet vejhjælp hos Dansk Autohjælp.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.