• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
30. maj 2007 - General Motors

GM: 480 km på brint

Chevrolet Sequel har kørt 300 miles på en tank brint

Med en rækkevidde på 480 kilometer er Chevrolet Sequel den første brændselscelle bil, hvis rækkevidde kan måle sig med traditionelle brændstofformer som benzin og diesel. Med en rækkevidde på 480 kilometer er Chevrolet Sequel den første brændselscelle bil, hvis rækkevidde kan måle sig med traditionelle brændstofformer som benzin og diesel.

General Motors
Chevrolet Sequel har skrevet sig ind i historiebøgerne som den første brændselscellebil, der har kørt 300 miles – 480 kilometer – på en tankfuld brint. I udstødningen er der ikke andre affaldsstoffer fra energiproduktionen end rent vand. Rekorden blev afviklet i almindelig trafik i staten New York. Energien til produktionen af den brint, som blev brugt til at producere strøm til elmotoren i Sequel, kom fra vandkraftanlæg omkring vandfaldet Niagara Falls. Det betyder at energiproduktionen i hele forløbet skete uden at udlede CO2 eller forurenende stoffer.

GM præsenterede første gang Chevrolet Sequel i 2005, og en køreklar version af bilen stod klar sidste år. Den avancerede brændselscellebil har en række andre teknologier, som med stor sandsynlighed bliver taget i brug i fremtiden. Blandt andet drive-by-wire bremser og styring, hvor elektriske impulser har afløst mekaniske forbindelser som kabler og bremserør.

Køreturen begyndte ved General Motors forsknings- og udviklingscenter for brændselsceller, der ligger ved Honeoye Falls og endte 480 kilometer senere ved Tarrytown i staten New York.

Senere i år vil General Motors sende en flåde af over 100 Chevrolet Equinox brændselscelle biler på gaden som en del af et demonstrationsprogram i byen New York.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.