• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
24. maj 2007 - De Danske Bilimportører

Stort fald i personbilssalg

Gulpladebilssalget eksploderede inden afgiftsændring

Panik før lukketid: Op til afgiftsændringen eksploderede salget af store gulpladebiler. Panik før lukketid: Op til afgiftsændringen eksploderede salget af store gulpladebiler.

De Danske Bilimportører
I april 2007 var der et fald i salget af personbiler på 18,6 % i forhold til april måned sidste år, og i årets første 4 måneder er der samlet set solgt 4,2 % færre personbiler end i samme periode i 2006. 

"I april 2007 var der et markant fald i salget af personbiler. Det er næppe alene de økonomiske konjunkturer, der har spillet ind her, men også den usikkerhed, som vedvarende rygter om en omlægning af bilafgifterne, har skabt hos forbrugerne. Vi kan også konstatere, at efter regeringen kom med sit udspil til omlægning af bilafgifterne den 25. april 2007, er salget af personbiler for alvor gået i stå," siger adm. direktør hos De Danske Bilimportører, Bent Mikkelsen.

Regeringen har valgt, at de nye bilafgifter skal træde i kraft med øjeblikkelig virkning, og dermed også inden lovforslaget er blevet vedtaget af Folketinget. Frem til lovens vedtagelse skal forbrugerne dog stadig betale de gamle afgifter og afgiftsbetalingen skal derefter efterreguleres. 

"Den måde, hvorpå regeringen har indført ændringen af bilafgifterne, har skabt en række problemer. Der er noget som tyder på, at der hersker stor usikkerhed blandt forbrugerne, hvilket i høj grad kan have bidraget til, at bilsalget er gået i stå," udtaler Bent Mikkelsen.


Øget salg af varebiler
Salget af varebiler var i april 2007 36,4 % højere end i april 2006. Salget er særligt steget for de større varebiler. For varebiler over 3 tons lå salget i april 2007 62,1 % højere end i april 2006, mens salget for varebiler mellem 2 og 2,5 tons var 25,7 % højere.

"Rygterne om en snarlig omlægning af bilafgifterne har formentlig fået en del forbrugere til at fremrykke købet af varebil. I absolutte termer er der dog kun solgt 1.700 flere varebiler i april 2007 sammenlignet med april 2006. Et lidt højere salg i april måned ændrer således ikke på, at branchen efter regeringens udspil til omlægning af bilafgifterne er efterladt med mere end 30.000 køretøjer, som det kan blive svært at få solgt," udtaler Bent Mikkelsen.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.