• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
23. maj 2007 - Skoda

Skoda Værberedt

Nu kommer Skodas nye firehjulstrækker Octavia Scout

Skodas bud på en komfortabel spejdertur. Skodas bud på en komfortabel spejdertur.

Skoda
Skoda Octavia Scout introduceres i weekenden 2-3 juni. Den 4,58 meter lange Octavia Scout er både længere bredere og højere end den velkendte Octavia 4x4. 

Nydesignede kofangere for og bag, grå sidebeskyttelseslister og profilerede dørtrin giver Scout form og leder opmærksomheden hen på dens rå anvendelsesmuligheder. Beskyttelseslister over hjulkasserne, dørtrinslister med Scout indgraveret samt ikke mindst beskyttelsesskjold for og bag udstyrer bilen til krævende opgaver. De solide 17" alufælge tager ikke skade af at køre på krævende veje og yder driftsikkerhed på de daglige udflugter.

Indvendigt har både føreren og passagererne masser af komfort og bekvemmeligheder, og indtrækket er designet specielt til Octavia Scout. Et speciel designet håndgreb i passagersiden gør, at man kan holde fast, når turen går væk fra det normale vejnet.

Frihøjden på Octavia Scout er 39 mm højere end på Octavia Combi og 16 mm højere end Octavia Combi 4x4. Derved understeges bilens off-road evner betydeligt, ligesom det mest ujævne terræn beherskes uden problemer.

Octavia Scout er udstyret med et nøje gennemtestet permanent 4-hjulstræk fra Skoda Auto. Baghjulstrækket aktiveres af den elektronisk styrede Haldex multiplade kobling, og styresystemet sørger for at afstemme trækkraftfordelingen på for- og bagaksel nøjagtigt efter de aktuelle kørebetingelser og sikrer derved altid optimalt træk på de hjul, der i situationen kan udnytte det bedst. Præcist de samme systemer anvendes af et par særdeles barske fætre fra 4x4 prestige-klassen - nemlig Audi Allroad og Volvo XC70.

Skoda Octavia Scout er udelukkende udstyret med de mest kraftfulde diesel- og benzinmotorer – nemlig 2.0TDI PD med 140 hk og den avancerede 2.0 FSI med 150 hk, begge motorer er firecylinderede og kombineret med et manuelt 6-trins gearskifte. Diesel-modellen er udstyret med et dieselpartikelfilter som standard.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.