• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
25. april 2007 - De Danske Bilimportører

Symbolpolitisk omlægning

De Danske Bilimportørers kommentar til regeringens udspil

Branchen frygter at brænde inde med biler bestilt før afgiftsændringen. Branchen frygter at brænde inde med biler bestilt før afgiftsændringen.

De Danske Bilimportører
Med regeringens udspil til omlægning af bilafgifterne reduceres registreringsafgiften en anelse for biler, der kører langt på literen.

Der er dog langt til målet om en omlægning af bilafgifterne, som virkelig skaber incitament til, at alle danske familier kan anskaffe en miljøvenlig og sikker bil. Samtidig gør regeringen med sit udspil livet surt for branchen, der har fået ombygget, men endnu ikke solgt biler til danskerne efter de særlige danske afgiftsforhold, mener De Danske Bilimportører(DBI).

Behov for en reel ændring
"Hvis danskerne for alvor skal have mulighed for at købe mere sikre og miljøvenlige biler, er regeringen langt fra målet med sit nye udspil. Der er tale om symbolpolitiske småjusteringer, som ikke imødekommer det reelle behov for en større samlet omlægning af bilafgifterne," udtaler Bent Mikkelsen, adm. direktør i De Danske Bilimportører i en kommentar til regeringens netop fremsatte lovforslag om justering af registreringsafgiften.

"Regeringens udspil vil ikke ændre nævneværdigt ved danskernes manglende incitament til at købe en miljøvenlig bil. Det er formentlig et fåtal, som vil vælge en anden bil, fordi de kan få et fradrag på nogle tusinde kroner. Da Regeringen samtidig formår at lave et system, der skaber endnu mere administration, er det svært at se fordelene ved det nye system," siger Bent Mikkelsen.

Forudsigelighed er afgørende
De nye afgiftsregler gælder for alle varebiler, hvor der er skrevet slutseddel senere end 24. april 2007 samt for personbiler, der indregistreres efter 24. april 2007. Der er således ingen overgangsordninger for biler på lager, eller som er bestilt på fabrikken.

"Det er særdeles problematisk, at der ikke er overgangsordninger, når mange i branchen har investeret i at få ombygget biler til det danske marked med afsæt i de hidtidige regler. Vi skønner, at mere end 40,000 varebiler er bestilt på fabrikkerne eller er på lager hos importører og forhandlere. Branchen risikerer at 'brænde inde' med mange af disse biler, og dermed blive påført omkostninger i millionklassen, hvis ikke udspillet ændres. Det er ikke acceptabelt at behandle danske virksomheder på denne måde. Et minimum af forudsigelighed må være rimeligt, hvis vi skal have mulighed for at drive en rentabel forretning" siger Bent Mikkelsen og fortsætter:

"Vi vil med det samme rette henvendelse til Folketingets skatteudvalg, så vi kan få de nødvendige overgangsordninger. Der må være nogen, der har sovet i timen, da udspillet blev lavet".

Miljøvenlige og sikre biler bør tilgodeses gennem større omlægning
"VK-Regeringen har spillet ud med ambitiøse målsætninger på klima- og energiområdet, men har ikke været ambitiøs nok, når det gælder en omlægning af bilafgifterne. Den rigtige omlægning af bilbeskatningen vil kunne give Danmark en langt mere sikker og miljøvenlig bilpark. Det kræver blandt andet, at man får taget toppen af registreringsafgiften, så sikkerhedsmæssige og miljøteknologiske fremskridt ikke som i dag beskattes med mere end 200 %," siger Bent Mikkelsen.

Læs mere om lovforslaget på:
http://www.skm.dk/presse/bilafgifter.html

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.