• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
4. april 2007 - Mercedes

Pimp my Vito

Konceptet Vito Extreme: Den mest ekstreme varebil

Den mest ekstreme varebil. Den mest ekstreme varebil.

Mercedes
Successen med MTV-programmet "Pimp my ride" er et udtryk for at flere og flere ønsker at individualisere deres biler.

Det har længe være forbeholdt personbiler og lastbiler, men flere og flere begynder at sætte ekstra krydderi på deres transportbiler.

For at inspirere og samtidigt undersøge interessen for den slags i Danmark, præsenterer Mercedes-Benz en ekstrem version af Mercedes-Benz Vito på Transportmessen i Herning: Vito Extreme. "Vi har i mange år været vant til at sætte vort personlige præg på personbiler og lastbiler i form af ekstraudstyr, tilbehør og andet," siger Søren Bøgelund, chef for Mercedes-Benz varebiler, som med Vito Extreme vil undersøge om turen nu kommet til transportbilerne.

Udgangspunktet for denne Vito Extreme er en Vito 120 CDI Kompakt, som allerede fra fabrikken er særdels godt udstyret: ESP, automatgear, klimaanlæg, parkeringssensor, læderrat og Mercedes-Benz eget integrerede navigations- og multimedieanlæg Comand Men derefter ophører ligheden med de almindelige kassevogne.

Sænket og rå udstråling
Vito Extreme er udstyret med spoilerkit og er sænket for at skabe en rå udstråling. Den forstærkes af de mægtige 19 tommer alufælge som er monteret med brede lavprofildæk.
Sportsudstødningssystemet sørger for, at lyden lever op til det visuelle indtryk.

Da bilens fører i sidste ende er det vigtigste, er interiøret kraftigt redesignet for at skabe en følelse af luksus og bling-bling. Betrækket er håndsyet læder, og hele kabinen er klædt i tekstil. Stereoanlægget er kraftigt opgraderet, og skulle der være ventetid eller pause, så kan chaufføren se TV eller DVD-film.

– Vito Extreme er en enkeltstående konceptbil, med dels fabrikmonteret udstyr, dels med eftermonteret udstyr, siger Søren Bøgelund, og fortsætter:
– Vi har skabt den som et showcase for at undersøge den danske interesse for varebiler af denne type og samtidigt give lidt inspiration til dem, der gerne vil gøre noget ekstra ud af sit arbejdsredskab.

Søren Bøgelund mener, at denne slags varebil nok bliver mesters bil i et ønske at forkæle sig selv, eller varebilen for den som tilbringer meget tid i bilen, for eksempel montører eller bude. Og selv om det kan koste mere at købe ekstraudstyr til sin bil, kan det på sigt være en god forretning .

– Medarbejderne i firmaet er mere hensynsfulde over for en bil, der er "deres egen", end hvis de bare kastes ind i en vilkårlig kassevogn. Den arbejdsgiver, der viser sin værdsættelse af sine medarbejdere, får ofte en en stor loyalitet tilbage. Det har man set med tunge lastbiler i mange år.

Fakta om Vito Extreme
Model: Vito V6 120 CDI Kompakt
Motorstørrelse: 2987 ccm
Ydelse: 242 HK
Moment: 500 Nm

Konceptbilen har bl.a. følgende
fabriksmonteret udstyr:
Parkeringsvarmer m. timer
El-betjente ruder
Centrallås m. fjernbetjening
El-betjente sidespejle m. varme
ESP
Automatgear
Klimaanlæg
Læderrat/gearknop
Parkeringssensorer
Command kombineret hifi-anlæg
og navigation
CD-veksler
Udstigningslys
Telefonforberedelse
Regn/lyssensor
Fartpilot
Metallak

Konceptbilen er endvidere
modificeret med en
række tillægsudstyr:
Spoilerkit
19" aluminiumfælge
Sænkningssæt
Specialudstødning
Håndsyet læderinteriør
Tæppebeklædning af kabine
Soundsystem
TV
DVD afspiller

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.