• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
30. marts 2007 - FDM

Quiz gennem brugtkøbet

FDM's Online-Quiz skal hjælpe brugtbilkøbere

Er du klar til at handle brugt bil? FDM har udviklet en internet-quiz, hvor du kan teste din viden om biljunglen. Er du klar til at handle brugt bil? FDM har udviklet en internet-quiz, hvor du kan teste din viden om biljunglen.

FDM
Hvert år bliver der solgt 500.000 brugte biler. En ny internet-quiz fra FDM skal hjælpe forbrugerne til at blive klogere på de mange faldgruber, der er ved brugtbilkøb.

Foråret er den tid på året, hvor der bliver foretaget flest brugtbilkøb. Desværre er der stadig mange bilkøbere, hvor drømmen om den perfekte, brugte bil ender med lange og opslidende kampe med sælgeren. Og måske er det ikke så underligt, da begreber som 'nysynet', 'restgæld', 'reklamationsret', 'garanti' og 'købt som beset' stadig volder mange bilkøbere problemer.

"Der er mange juridiske termer forbundet med at handle brugtbil. Mange af begreberne bliver anvendt i en forkert sammenhæng. Som forbruger er man ofte på herrens mark, hvis man ikke har en juridisk baggrund eller har en ekspert til at hjælpe sig", siger Lars Ellegaard, chef jurist hos FDM.

Derfor har FDM udviklet en internet-quiz, som skal hjælpe potentielle bilkøbere med at få mere viden om deres rettigheder, når de køber brugt bil.

"Quizzen er en sjov måde at tilegne sig viden på. Den indeholder både juridiske og tekniske spørgsmål, som man kan støde på, når man handler brugt bil", siger Lars Ellegaard.

De mange faldgruber understeges af, at tal fra Forbrugerstyrelsen viser, at 40 % af alle brugtbilkøb ender med en klage til sælger. Det skal så sammenholdes med, at der bliver solgt omkring 500.000 brugte biler hvert år.

Ved hvert spørgsmål er der en bonusinformation, som uddyber det rigtige svar, så quizdeltageren efterfølgende bliver bedre rustet til at handle brugt bil.

FDMs brugtbilquiz kører frem til slutningen af maj. Du kan deltage i quizzen ved at klikke ind på www.fdmquiz.dk.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.