• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
31. januar 2007 - De Danske Bilimportører

Nemmere for forbrugeren

Nyt digitalt system til typegodkendelse af biler

Nyt digitalt system til typegodkendelse af biler Nyt digitalt system til typegodkendelse af biler

De Danske Bilimportører
Færdselsstyrelsen og De Danske Bilimportører har i fællesskab udviklet et nyt webbaseret system til anmeldelse af EU-typegodkendte biler. Takket være dette samarbejde om digitalisering bliver det fremover mere enkelt og langt hurtigere at få anmeldt EU-typegodkendte biler i Danmark.

Det nye digitale anmeldelsessystem er et godt eksempel på et frugtbart offentlig-privat samarbejde omkring digitalisering og administrativ forenkling.

Systemet vil gøre tilværelsen lettere for både bilbranchen og for myndighederne. Ekspeditionstiden for anmeldte typegodkendelser reduceres markant og det nye system sparer ressourcer hos både branchen og myndighederne.

For de fleste lette køretøjer er der krav om typegodkendelse på EU plan, men først når data fra denne godkendelse via anmeldelsen er overført til Centralregisteret for Motorkøretøjer kan køretøjet indregistreres til kørsel på de danske veje. Tidligere skulle en papiranmeldelse sendes til Færdselsstyrelsen, og oplysningerne indtastes manuelt i styrelsens system. Nu kan bilimportørerne overføre data digitalt til Færdselsstyrelsen.

Parallelt med digitaliseringen er systemet også blevet forenklet. Anmeldelsessystemet er nu blevet mere målrettet, og der skal indsendes færre oplysninger til Færdselsstyrelsen. I det nye system er mængden af oplysninger reduceret med ca. 1/3.

Digitaliseringen og den administrative forenkling er en stor fordel for erhvervet og De Danske Bilimportører har derfor også deltaget aktivt i arbejdet med udvikling af det nye system. De Danske Bilimportører (DBI) repræsenterer i alt 30 bilimportører. Der er tale om store virksomheder med en samlet årlig omsætning på ca. 40 mia. kr.

Øget digital forvaltning er en del af regeringsgrundlaget. Med digital forvaltning følger også et behov for sikker digital kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige. Når bilimportørerne fremover skal indsende oplysninger til Færdselsstyrelsen vil de skulle gøre brug af den digitale signatur.

Transport- og Energiminister Flemming Hansen udtaler:
"Et godt samarbejde mellem den private sektor og det offentlige kan være nøglen til at få skabt unikke resultater. Det nye digitale system til anmeldelse af EU-typegodkendte biler er et godt eksempel og jeg er meget tilfreds med, at man har fået skabt et nyt system, som giver alle parter betydelige fordele. Det nye system er også helt på linje med regeringens politik i forhold til it og administrative forenklinger."

Administrerende direktør Bent Mikkelsen fra De danske Bilimportører udtaler:
"Det nye digitale system giver bilimportørerne en stor administrativ lettelse og systemet er samtidig langt hurtigere. Hvor det tidligere tog et par uger at få en bil anmeldt, vil det nu kunne ske digitalt på bare et par minutter. Det er selvfølgelig en fordel for bilimportørerne, men også for bilbranchen som helhed og dermed i sidste ende for forbrugerne."

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.