• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
5. december 2006 - Porsche

New Cayenne

Porsche præsenterer anden generation Cayenne

Porsche præsenterer anden generation Cayenne. Porsche præsenterer anden generation Cayenne.

Porsche
Et nyt kapitel indledes i den så succesfulde Porsche Cayennes historie, når Dr. Ing. h.c.F. Porsche AG fire år efter lanceringen af den sportige SUV model præsenterer anden generation. Således har de nye Porsche Cayenne modeller - Cayenne, Cayenne S og Cayenne Turbo - alle fået et nyere design og kraftigere motorer med direkte benzinindsprøjtning. Sidstnævnte bevirker, at enkelte modeller dermed reducerer brændstofforbruget med mere end 8 % (ifølge NEDC - New European Drive Cycle). Og ved reel kørsel er det endog muligt at opnå besparelser på op til 15 %. Den nye Porsche Cayenne præsenteres hos Danmarks tre autoriserede Porsche Centre fra den 4. marts 2007.

Basismodellen Cayenne har en 6-cylindret 3,6 liter motor med 290 HK, hvilket vil sige 40 HK mere end den tidligere model. Drejningsmomentet er steget fra 310 til 385 Nm, og 0-100 km/t tilbagelægges på 8,1 sekunder. Topfarten er 227 km/t. Til sammenligning tog det den tidligere model 9,1 sekunder at accelerere fra 0-100 km/t, og topfarten lød på 214 km/t.

Den nye model Cayenne S leveres med en 4,8 liter V8 motor og har takket være den direkte benzinindsprøjtning samt VarioCam ventilstyringen et maksimalt drejningsmoment på 500 Nm (mod tidligere 420 Nm.). Den har således 385 HK, hvilket er 45 HK mere end den tidligere Cayenne S. Den accelererer fra 0-100 km/t på 6,6 sekunder, og topfarten nås ved 252 km/t (forgængeren: 6,8 sekunder og 242 km/t).

Ved den nye topmodel, Cayenne Turbo, er motorydelsen sammenlignet med forgængeren øget med 50 HK. Den nye 8-cylindrede motor med 2 turboladere yder 500 HK og 700 Nm (tidligere 620 Nm). Herved accelerer Cayenne Turbo fra 0-100 km/t på blot 5,1 sekunder og har en topfart på 275 km/t. (tidligere model: 5,6 sekunder og 266 km/t).

Pris inklusive danske afgifter og moms er for Cayenne kr. 1.069.994 kr., Cayenne S kr. 1.398.190 kr. & Cayenne Turbo kr. 2.324.848 kr.
Pris for Cayenne Van 413.086 kr. ekskl. moms, Cayenne S Van 508.702 kr. ekskl. moms & Cayenne Turbo Van 797.525 kr. ekskl. moms.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.