• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
29. november 2006 - De Danske Bilimportører

Bilsalget stiger

Det danske personbilsalg er igen stigende

Med 436 solgte eksemplarer blev Peugeot 207 oktobers mest solgte bil. Det svarer til 3,5 procent af det samlede bilsalg i måneden. Med 436 solgte eksemplarer blev Peugeot 207 oktobers mest solgte bil. Det svarer til 3,5 procent af det samlede bilsalg i måneden.

De danske bilimportører
Oktober blev en god måned for personbilsalget. Der blev solgt 12.421 personbiler, hvilket er en stigning i forhold til oktober måned sidste år. Med baggrund i de nye tal forventer De Danske Bilimportører en samlet stigning for hele 2006 i forhold til 2005.

Statistikkerne for bilsalget i oktober er netop blevet opgjort. De viser, at personbilsalget er steget i forhold til samme periode sidste år. 12.421 personbiler er blevet indregistreret i oktober mod 11.642 i samme måned sidste år. Det giver en stigning på 6,7 procent. En stigning der vækker glæde hos De Danske Bilimportører:

"I de foregående måneder faldt personbilsalget en smule. Det er derfor glædeligt at kunne konstatere, at dette fald har været et periodisk udsving. Med en stigning på næsten 7 procent for oktober måned i år sammenlignet med forrige år kan vi se, at bilsalget går godt. Vi forventer derfor, at 2006 samlet set bliver et godt år for personbilsalget herhjemme," siger Bent Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bilimportører.

Salget af varebiler steget markant
I salget af varebiler er der sket en markant stigning på næsten 20 procent sammenlignet med oktober måned 2005. I forhold til sidste år er salget steget fra 4.416 solgte varebiler til 5.292 i år.

"Salget af varebiler har været rigtig flot i oktober måned, og for hele 2006 er der sammenlignet med samme tidspunkt for 2005 solgt 19,8 procent flere varebiler. Det er et tegn på, at det går godt i dansk erhvervsliv. Salget af varebiler har fordelt sig med et samlet salg år til dato på 37.461 til firmaer og 13.238 til private."

Lastbilsalget er til gengæld faldet i oktober måned til 224 solgte lastbiler, hvor der for samme måned i 2005 blev solgt 424.

"Selvom salget af lastbiler er faldet kraftigt, så vækker det ikke bekymring, da salget i september måned var helt exceptionelt, og det samlede salg for hele 2006 er da også 10,2 procent højere end i 2005," siger Bent Mikkelsen.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.