• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
28. november 2006 - Nissan

Ny pickup fra Nissan

Navara skal kombinere praktisk pickup med komfort

Navara skal kombinere praktisk pickup med personbilskomfort. Navara skal kombinere praktisk pickup med personbilskomfort.

Nissan
Den nye Nissan Navara kombinerer den traditionelle praktiske og solide pickup varebil med komfortegenskaberne fra en almindelig personbil.

Navara blev præsenteret i 2005 på biludstillingen i Geneve. Den er udviklet sammen med Pathfinder, der også blev vist første gang i 2005. Begge har separat chassisramme og uafhængig forhjulsaffjedring med triangler og skruefjedre. Modsat Pathfinder har Navara stiv aksel bag og bladfjedre.

Navara har Nissans elektronisk styrede firehjulstræk, der under normale køreforhold leder motorkraften til baghjulene. Når firehjulstrækket er koblet til, fordeles trækket til for og baghjul i forholdet 50/50. Systemet har reduktionsgearkasse med højt og et lavt udvekslingsforhold. Desuden leveres Navara i versioner alene med baghjulstræk på King Cab XE og Double Cab SE.

Navara er udstyret med 2,5 liters turboladet dieselmotor med direkte indsprøjtning. Den kraftigste på 171 hk til 4x4 versioner har et drejningsmoment på 430 Nm og er udstyret med dieselpartikelfilter. Med tohjulstræk er ydelsen 144 hestekræfter og drejningsmoment 356 Nm. Det høje drejningsmoment betyder, at Navara kan have op til tre ton på trækkrogen.

Navara kan leveres med seks trins manual gearkasse, som også anvendes i Pathfinder, eller med femtrins automatgear. Navara har tandstangsstyring, ventilerede bremseskiver foran og tromler bag.

Begge versioner har markedets største lad i deres klasse. King Cab har den største ladlængde på 1.861 mm. Som Double Cab har Navara en ladlængde på 1.511 mm. Begge versioner kan leveres som mandskabsvogn med plads til henholdsvis fire eller fem personer.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.