• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
22. november 2006 - Ford

Ford 007

James Bond kører den nye Ford Mondeo i Casino Royale

James Bond kører den nye Ford Mondeo i Casino Royale. James Bond kører den nye Ford Mondeo i Casino Royale.

Ford
Biografgængere og agent 007 fans vil være blandt de første til at opleve den helt nye Mondeo 2007 i aktion. I den nye Bond film, Casino Royale, optræder den specialbyggede Mondeo forud for lanceringen næste år i en scene filmet på Bahamas.

Filmen har premiere i biograferne verden over fra den 17. november og dansk premiere den 24. november 2006.

"Vi er glade for at være en del af dette nye spændende Bond projekt" sagde Stephen Odell, ansvarlig for marketing, salg og service i Ford Europa. "Producenterne ønskede et specielt køretøj til denne tidlige scene i Casino Royale. Vi besluttede at dette var en god anledning til, at vise den spændende nye Mondeo frem, kort efter den globale afsløring af Mondeo udstillingsmodellen på Paris Motor Showet 2006 i september måned."

Alt i alt lyder det jo ganske enkelt, at levere en nye Mondeo til Bahamas i tide for filmen. Udfordringen med, at få bilen klar til optagelse mere end et år forud for den planlagte lancering, var enorm.

"Den nye Mondeo var stadig på tegnebordet da vi blev spurgt, om vi kunne levere en bil til filmoptagelserne i februar 2006", sagde Martin Smith, ansvarlig for designstrategien i Ford Europa. "Eftersom at produktionen af den nye Mondeo først begynder i andet kvartal 2007 skabte vi en model, baseret ud fra - de på tidspunktet fastlagte designlinier."

Tid var også en afgørende faktor. Et hold af specialhåndværkere fra Fords Merkenick Design Studio i nærheden af Køln arbejdede dag og nat i flere uger for, at opbygge modelbilen og samtidig gøre den køredygtig. "Dette hold bygger normalt ler- og glasfiber modeller af vores fremtidsprodukter, så de er vant til krævende tidsrammer og til at få modeller i fuld størrelse til at ligne rigtige biler", tilføjede Smith.

"På det store lærred ser den nye Mondeo imponerende og iøjnefaldende ud og vi er overbeviste om, at denne optræden vil stimulere vores kunders interesse for den nye model", sagde Odell.

Det er ikke første gang Ford Europa viser en ny populær model i en Bond film, før bilen er lanceret. I 1976 skulle Ford lancere en helt ny Taunus-Cortina. Også her stillede Ford en før-produktionsmodel til rådighed i en kort scene i "The Spy Who Loved Me". I scenen, filmet på Sardiniens Costa Smeralda, blev Bond jaget af Taunus-Cortina'en, som i sidste ende kørte af vejen og gennem taget på et hus.

"Vi er stolte af denne årelange forbindelse med filmindustrien og specielt med Bond-filmene", sagde odell. "Det er et spændende sammenfald, at vores helt nye Mondeo optræder i samme film som introducerer en helt ny James Bond".

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.