• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
6. november 2006 - FDM

FDM køber KTI

Køreteknisk anlæg i Roskilde opkøbes af FDM

Køreteknisk anlæg i Roskilde opkøbes af FDM. Køreteknisk anlæg i Roskilde opkøbes af FDM.

FDM
FDM er blevet enig med Roskilde Amt om vilkårene for en overtagelse af det køretekniske anlæg i Roskilde. I forbindelse med amternes nedlæggelse har Roskilde Amt sat Køreteknisk Institut Roskilde (KTI) til salg. Efter en større udbudsrunde, der førte til forhandlinger med forbruger- og interesse organisationen FDM, er FDM nu blevet enig med Roskilde Amt om vilkårene for en overtagelse af KTI fra årsskiftet.

"Vi har valgt at købe KTI, fordi det er en oplagt mulighed for at videreføre vores aktiviteter inden for bilteknik og trafiksikkerhed. I forvejen ejer vi FDM Jyllandsringen og ser derfor mange, gode muligheder i at have køretekniske anlæg på begge sider af Storebælt," siger Thomas Møller Thomsen, administrerende direktør i FDM.

KTI spiller i dag en stor rolle i forbindelse med uddannelse i køretekniske færdigheder. KTI udbyder bl.a. teoretisk og praktisk undervisning i køreteknik for personer, der er ved at tage kørekort, med der er også kørekurser for eksisterende bilister. Netop disse ting gør, at FDM har valgt at købe KTI.

FDM planlægger at videreføre og fortsætte udviklingen af KTI, så anlægget fortsat kan positionere sig som et af de bedste i landet. FDM har 229.000 medlemmer og har i det daglige arbejde fokus på trafiksikkerhed herunder vigtigheden af gode kørefærdigheder hos bilisterne.

"Roskilde Amt valgte at indlede forhandlinger med FDM, fordi FDM opfylder de krav amtet har lagt vægt på, nemlig at KTI videreføres som et køreteknisk anlæg til gavn for trafiksikkerheden. Derudover kom FDM med det bedste bud. Forhandlingsresultatet skal nu forelægges amtsrådet, og da amtet snart nedlægges, skal aftalen også godkendes af staten," siger amtsdirektør Erik Lohmann-Davidsen, Roskilde Amt.

FDM vil primært bruge KTI til køreskoleundervisning og generel uddannelse af kørefærdigheder hos bilisterne. FDM forventer at overtage KTI fra årsskiftet, men inden skal salget formelt godkendes af Amtsrådet i Roskilde og Indenrigs- og sundhedsministeriet ministeriet.

KTI blev etableret i 1985 og er beliggende på Abildgårdsvej i Roskilde. Anlæggets 2,4 km lange bane og 3 store glatbaner besøges hvert år af 15.000 kursister.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.