• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
26. oktober 2006 - Audi

Ny TT Roadster

Audi præsenterer nu den nye TT Roadster

Audi præsenterer nu den nye TT Roadster. Audi præsenterer nu den nye TT Roadster.

Audi
Audis nye åbne TT Roadster viderefører traditionen fra den succesfulde forgænger, og det med endnu større udtryk, ydelse og dynamik.

Mens det på TT Coupe ser ud som om, at bilens tag går ud i et med bagenden, er kalechen på TT Roadster tydeligt adskilt - på den måde virker designet mere geometrisk. De atletisk udformede sider bidrager til dette indtryk sammen med Dynamic Line-konceptet med stigende linjer over panelerne og den udstrakte skulderlinje. Over det højre baghjul er det markante tankdæksel placeret, og det består på klassisk vis af aluminium.

Fronten på den nye Audi TT Roadster virker imponerende. I de skråtstillede forlygter er der indbygget kunststofelementer, der understreger lygternes tredimensionelle udformning. På bilens bagende lægger man mærke til de store afgangsrør og den bredde diffusor. De tubeformede reflekser ser ud til at svæve frit i baglygterne. Som det er tilfældet på TT Coupe, kører hækspoileren automatisk op fra bagagerumsklappen, når hastigheden kommer op på 120 km/t.

Audi har helt bevidst besluttet sig for igen at anvende en stofkaleche til den nye TT Roadster. Den passer ideelt til filosofien om at køre i en åben bil, og den byder på mange fordele i sammenligning med en nedfældelig hardtop af stål. Stofkalechen, forstærkningerne af stål og aluminium og den store integrerede bagrude vejer ikke så meget - på den måde sænkes både totalvægten og tyngdepunktet på TT Roadster. Kalechen harmonerer perfekt med bilens design, og når den er klappet sammen, fylder den ikke ret meget. Takket være den nye Z-foldning ligger den forreste del af kalechen som en afdækning over stoffet. Den fastlåses i bunden af karrosseriet, så man ikke har brug for en presenning. Kalechen leveres i sort og mørkegrå.

Audi TT Roadster markedsføres i Danmark i foråret 2007. Priserne er ikke endeligt fastlagt.

Audi TT Roadster tilbydes med too kraftige benzinmotorer. Den 4-cyl. 2.0 TFSI-motor med en ydelse på 200 hk. Denne motor er kåret til Årets motor af en gruppe af internationale eksperter. 3.2 V6-motoren har en ydelse på 250 hk. Begge motorer arbejder sammen med en 6-trins manuel gearkasse, og som ekstraudstyr kan de kombineres med den dynamiske direct shift-gearkasse S tronic. Den 4-cylindrede motor trækker på forhjulene, mens V6'eren fordeler sit moment til både for- og bagakslen via det permanente firehjulstræk quattro.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.