• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
25. oktober 2006 - Lamborghini

Versace Lamborghini

Lamborghini er gået i samarbejde med Versace

Lamborghini er gået i samarbejde med Versace. Lamborghini er gået i samarbejde med Versace.

Lamborghini
I anledning af efterårets internationale motorshow i Paris og modeugen i Milano præsenterede Automobili Lamborghini SpA og Gianni Versace SpA deres samarbejde i form af den nye Lamborghini Murcielago LP 640 Versace. En specialudgave hvor modellen Lamborghini Murcielago LP 640 har fået en betydelig interiøropdatering kreeret i samarbejde mellem Lamborghinis og Versaces design team.

Den nederste del af instrumentpanelet, sæderne, dørene, taget og midterkonsollen er i den opdaterede Versace model nu alle beklædt med det raffinerede nappa Pieno fiore med Versaces græskinspirerede og karakteristiske logo. Lamborghini Murcielago LP 640 Versace har alt ekstraudstyr, der findes til modellen samt specialdesignede sorte Hermerafælge, karbonfinish, kølerhjelm med transparente paneler samt e-gear.

For at gøre modellen om muligt endnu mere luksuriøs har Versace designet en serie eksklusive håndlavede accessories. Der medfølger bl.a. et kuffertsæt bestående af to kufferter (en til ham og en til hende) og en dragtpose i matsort kalveskind - alle påtrykt Versace Couture Limited Edition-logo. Kufferterne er specialdesignede, så de passer perfekt til Murcielagoens bagagerum og har endvidere en skjult navneplade, hvor ejeren kan indgravere navn mv.

Kufferternes indvendige beklædning er holdt i hvidt satin ligeledes med Versace Couture Limited Edition-logo. I hver kuffert er serienummeret - som naturligvis er identisk med bilens serienummer - indgraveret i en lille plade på kuffertens inderside. Et par køresko i matsort kalveskind fuldender sammen med de bløde kørehandsker rækken af luksuriøse accessories.

Endelig har man hos Versace designet et eksklusivt Chrono Matt Soft Touch ur til bilens køber. Uret kan fås i mat keramisk sort og skinnende hvidt afhængigt af bilens farve. Skulle køberen være en kvinde, så har Versace sørget for, at samme ur kan fås med diamanter.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.