• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
15. september 2006 - Volkswagen

Den nye Crafter

WV Crafter er tredje generation af den kendte VW LT

WV Crafter er tredje generation af den kendte VW LT WV Crafter er tredje generation af den kendte VW LT

Volkswagen
Matematisk set er Crafter nok tredje generation af LT, den store varevogn fra Volkswagen Erhvervsbiler. Men udviklingsmæssigt er den mere en revolution end en evolution i forhold til tidligere modeller. På områder som teknik, sikkerhed og økonomi sætter Crafter nye standarder for hvad der ellers bydes på af den slags biler i den tunge varebilsklasse.

Crafter er et kunstigt ord, der skal give associationer i retning af kraft, styrke, stabilitet, og gennemslagsevne. På den måde passer navnet godt til den store Volkswagen erhvervsbil. Med totalvægte på 3,5 tons (Crafter 35) eller 5,0 tons (Crafter 50) er den en naturlig fortsættelse og overbygning på det eksisterende Transporter varevognsprogram.

Med sit umiskendelige design skiller Crafter sig ud fra mængden af varebiler i og omkring 3,5 tons klassen. Fronten med den store kølergrill, de fire markante tværbjælker og de store lodrette dobbeltforlygter, karakteriserer den nye Volkswagen erhvervsbil.

Det nye maskuline ansigts udtryk giver modellen sin egen karakter, der dog ikke adskiller Crafter fra resten af Volkswagen familien, tværtimod. Kølergrillens typiske V-form trækker tydelige paralleller fra Volkswagens personbil program og varevognsmodellerne, Caddy og Transporter, til den store brasiliansk producerede Constellation lastvogn (som dog ikke markedsføres i Europa).

Vægt er blot et enkelt parameter, der indikerer mulighederne for Crafter. Som grundmodel vil Crafter kunne fås med tre akselafstande, som kassevogn med varerumsvolumen fra 7,5 til 17 kubikmeter, varerumshøjder fra 1,65 m til 2,14 og - længder fra 2,6 til 4,7 m.

Alene som kassevogn er der 18 valgmuligheder, når sammensætning af vægte, længder og taghøjder tælles sammen. Men der er flere variationer. Og modelprogrammet bliver ligefrem flerdimensionalt, når de andre muligheder i form af dobbeltkabine, ladvogn, chassis eller bus kobles på - og variationsmulighederne næsten legio (378 i alt).

Motorprogrammet til Crafter er nyt. Der er valg imellem fire TDI-motorer. De har nyeste common-rail indsprøjtningsteknik med Piezo dyser med hver syv porte. Ydelserne er 89, 109, 136 eller 164 HK. Alle er femcylindrede med et slagvolumen på 2,5 l. De har turbolader med variabel geometri, tilbageførsel af udstødningen, oxidationskatalysator og dieselpartikelfilter, og de opfylder let EU4-normen.

Den nye Crafter kan allerede fås hos de danske Volkswagen Erhvervsforhandlere, til priser fra 260.487 ekskl. moms.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.