• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
11. september 2006 - Suzuki

Premiere på Suzuki SX4

Suzukis første SUV'er i familiebilsklassen

Suzukis første SUV¿er i familiebilsklassen. Suzukis første SUV¿er i familiebilsklassen.

Suzuki
Efter den nye Swift og Grand Vitara, der begge blev introduceret med stor succes i 2005, er SX4 modellen den tredje større nyhed fra Suzuki på kun halvandet år. Den skal være med til at sikre en fortsættelse af den gode udvikling, mærket er inde i på verdensplan.

I Danmark ligger Suzuki med en markedsandel på 10% i toppen af salgslisten, og både Swift og Grand Vitara modellen blander sig i top-10 over årets mest solgte biler.

Selve navnet SX4 fortæller, hvad der har været tanken med at udvikle bilen. "S" står for Sport. "X" for krydsning¿ eller "cross-over" og "4" for firehjulstræk og bilens brede anvendelighed gennem de fire årstiders vekslende vejr- og vejforhold.

I Suzuki regi er SX4 en krydsning mellem en kompakt familiebil (Swift) og en SUV'er (Grand Vitara). Resultatet er en 5-dørs familie SUV'er, der tilbyder stabile og gode køreegenskaber, som man forventer af en moderne familiebil, men med mere udstråling og flere anvendelses-muligheder grundet SUV opbygningen.

I lighed med Suzuki Swift har man ved udviklingen af SX4 taget udgangspunkt i de europæiske bilkøberes krav og forventninger til design og køreegenskaber. Den endelige opsætning og finindstilling af undervognen er derfor foretaget i Europa, og bilen skal produceres på Suzukis moderne bilfabrik i Ungarn.

Inden døre er der plads til 4 voksne og et barn, og man mødes af en lys, rummelig og gennemtænkt kabine med velstøttende sæder samt mange opbevaringsrum og smarte detaljer. Fx er der plads til en flaske i alle døre og en opbevaringsbakke under passagersædet. Den designintegrerede CD radio giver det sidste pift over instrumentbordet. Den kan betjenes fra rattet og sender lyden ud i kabinen via 8 højtalere.

Siddepositionen i en SX4 er højere end i en normal familiebil, hvilket både giver bedre overblik og nemmere adgangsforhold, og bagsædet er løftet i forhold til forsædet for bedre langturskomfort og udsyn for bagsædepassagererne.

SX4 modellen opnåede 29 point og 4 stjerner i EuroNcap testen, og den scorede blandt andet maksimum point i sidekollisionstesten. Også beskyttelsen af børn og fodgængere var på et flot niveau, der udløste 3 stjerner i begge tests.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.