• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
26. juli 2006 - Pressemeddelelse - FDM

Pas på skjulte fejl

Hver sjette køber af en brugt bil finder fejl på bilen.

Hver sjette køber af en brugt bil finder fejl på bilen. Hver sjette køber af en brugt bil finder fejl på bilen.

Pressemeddelelse - FDM
Mange biler har skjulte fejl, så det gælder om at kigge sig godt for, før man skriver under på slutsedlen. En undersøgelse som Gallup har foretaget for FDM blandt 522 brugtbilskøbere viser, at hver sjette brugtbilskøber efterfølgende finder fejl eller manglende udstyr ved bilen, som de ikke var bekendt med på købstidspunktet.

"Ud over de fejl som man hurtigt opdager, kan der sagtens være fejl og mangler, som man først finder, når bilen skal til service eller syn længe efter bilkøbet. Derfor er det en god ide at få undersøgt bilen for fejl inden købet, da man så kan forhandle sig frem til en bedre pris, eller stille krav om, at disse fejl og mangler bliver lavet, inden aftalen bliver skrevet under," siger juridisk chef hos FDM, Lars Ellegaard.

Hver sjette bilkøber finder fejl og mangler, der koster op til 10.000 kr. at udbedre. Alligevel er det kun hver tredje (34 %), der enten får en mekaniker til at se på bilen eller får lavet en brugtbilstest, inden købet.

Typisk ligger fejlene inden for

elektronik (27 %)
motor (22 %)
bremser (15 %)
lys og signaler (15 %)
kobling/gearkasse (12 %)
udstyr (11 %)
forhjuls- eller baghjulsophæng (10 %)
styretøj (8 %)
karrosseri (6 %)
hjul og dæk (5 %)
mens andre fejl udgør 19 %.

Gallup-undersøgelsen viser også, at det desværre ofte er køberen, der står med alle udgifterne til udbedring af fejlene. I over halvdelene (56 %) af tilfældene er det køberen, der betaler for at udbedre fejlene. Kun i lidt under hvert tredje tilfælde (29 %) betaler sælger for udbedring af fejlene, mens man i 8 % af tilfældene bliver enige om at dele udgifterne.

"Der er to års reklamationsret for mangler, der var til stede på leveringstidspunktet, hvis bilen er købt hos en forhandler. Det gælder uanset om bilen er ny eller brugt. Vi ser mange eksempler på, at forhandlere skriver, at der er 4 måneders garanti på bilen, men i virkeligheden er det ikke et begreb, der findes i købeloven. Derfor vil man i sådanne tilfælde vurdere, at garantien skal stille forbrugeren bedre end reklamationsreglen," siger juridisk chef hos FDM, Lars Ellegaard.

Inden for købeloven gælder også en særlig formodningsregel. Formodningsreglen går i korte træk ud på, at hvis køberen inden for de første 6 måneder kan bevise, at der er en mangel på bilen, så må man formode, at manglen også var til stede på købstidspunktet, og så skal forhandleren betale for reparationen. Det er dog ikke alle mangler eller fejl, som køberen skal forvente at få dækket. Køber man en bil til fx 15.000 kr., må man formode, at der er mangler eller fejl på den, og derfor vil en reparation i flere tilfælde være for forbrugerens regning. Der er dog et krav om, at bilen skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand ved salget - ellers er det en mangel.

Hvis bilen bliver sendt til reparation inden for reklamationsperioden, er udgangspunktet at forhandleren dækker udgifterne, med mindre man på forhånd er blevet gjort opmærksom på det modsatte.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.