• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
19. juli 2006 - Pressemeddelelse - Kia

Billig og pikant

Den lille Kia Picanto er igen rigets billigste bil

Kia Picanto er igen rigets billigste bil. Kia Picanto er igen rigets billigste bil.

Pressemeddelelse - Kia
Siden introduktionen for to år siden er Picanto blevet en af de bedst sælgende biler herhjemme. Mere end 5000 bilister kører i dag rundt i det lille køretøj.

Komfort, kvalitet og køreglæde er tre af de tillægsord, som både medierne og bilisterne har hæftet på den lille KIA Picanto, som efterhånden har et par år på bagen på de danske landeveje. Bilen er fortsat et af de bedste bud i den lille klasse, og nu har importøren valgt at hjemtage titlen som Danmarks billigste bil til Picanto.

Med andre ord kan den u(d)styrlige bil nu købes til 99.888,- kroner hos en af de 55 autoriserede KIA-forhandlere. Mere bil for pengene kan man simpelthen ikke finde.

Prisen gælder for en Picanto LX, som er udstyret med en 62 hk stor benzinmotor. Bilen fås også med dieselmotor.

Langt på literen
Udover at være godt udstyret, er Picanto også kendt for sin fabelagtigt gode benzin-økonomi, som kan fragte dig næsten 700 kilometer ud i verden på en tankfuld brændstof.

Det skaber grobund for lave afgifter og omkostninger, og det er også en medvirkende faktor til, at Picanto sidste år blev kåret til Danmarks billigste bil i magasinet Penge & Privatøkonomi, hvis undersøgelse tog udgangspunkt i både købspris og forbrugsomkostninger.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.