• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
12. december 2000 - Volkswagen

Populær transporter

Fortsat fremgang for Volkswagens varevognsdivision

Volkswagen Transporter er af det tyske forlag Holzman i samarbejde med en række tyske håndværkere og håndværksmestre blevet kåret til årets bedste varevogn. Volkswagen Transporter er af det tyske forlag Holzman i samarbejde med en række tyske håndværkere og håndværksmestre blevet kåret til årets bedste varevogn.

Volkswagens varevognsdivision (VWN) kunne i de første ni måneder af 2000 cementere sin position som en af verdens førende producenter af lette kommercielle køretøjer. Fra januar til slutningen af september 2000 leverede VWN således 180.460 eksemplarer af modellerne Caddy, Transporter og LT til kunder verden over. I sammenligning med samme periode sidste år er der tale om en salgsfremgang på 4,3%. VW Transporter står for den største del af salget. På baggrund af de positive tendenser i årets første ni måneder forventer VWN et overordentligt positivt resultat for hele år 2000.

VW Transporter valgt som bedste varevogn af tyske håndværkere
På den 58. internationale biludstilling for varevogne i Frankfurt uddeltes prisen - Deutscher Nutzfahrzeugpreis 2000/2001- til årets bedste varevogne. I Transporter-segmentet tilfaldt den eftertragtede pris Volkswagen Transporter.

Det tyske forlag Holzman står bag kåringen, som i år fandt sted for femte gang. VW Transporter vandt prisen efter et omfattende testprogram over to dage, hvor i alt 14 udvalgte varevogne blev testet indgående. Testarbejdet blev udført af 15 tyske håndværkere eller håndværksmestre, som til daglig har stor erfaring med netop varevogne og derfor har de bedste forudsætninger for at bedømme bilernes egenskaber i praksis. Under testen blev der den første dag lagt vægt på bilernes indretning i førerkabinen og varerummet, sikkerhedsudstyret, driftsomkostningerne, servicevenligheden og designet. På andendagen var det tid for en prøvekørsel, hvor hele testholdet prøvede alle kandiderende biler på en 23 km lang teststrækning.

50 år med Volkswagen Transporter
Den 8. marts 2000 fyldte den populære Volkswagen Transporter 50 år. I 1947 fik den hollandske Volkswagen-importør Ben Pon idéen til en Transporter med hækmotor, og allerede i 1950 blev denne idé virkeliggjort. Den første Transporter havde samme motor som en Volkswagen Type 1, og den kunne laste 750 kg. Dermed satte den standarden for lette varevogne, som det også er tilfældet i dag med den nuværende Transporter-generation.

Den første Transporter blev bygget indtil 1967, hvor anden generation kom på markedet. Den tredie og sidste generation Transporter med hækmotor byggede Volkswagen fra 1979. For første gang kunne Transporter leveres med dieselmotor, og i 1981 blev den luftkølede boxermotor erstattet af en vandkølet boxermotor.

I 1990 vendte Volkswagen hækmotorkonceptet ryggen og præsenterede den nuværende Transporter-generation med frontmotor og forhjulstræk. Også fjerde generation Transporter var ved præsentationen langt forud for sin tid, og den dag idag sætter den stadig standarden, når det gælder kvalitet, komfort og sikkerhed. Også det usædvanligt brede motorprogram med bl.a. de stærke og meget økonomiske TDI-motorer samt de mange forskellige karrosserivarianter og opbygningsmuligheder er med til at gøre VW Transporter til en af Danmarks mest solgte varevogne.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.