• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
7. juli 2006 - Pressemeddelelse - Fiat

Fiat i føresædet

Fiat sælger de fleste handicapbusser

Torben Jørgensen har netop købt en Fiat Ducato, der er indrettet specielt efter hans handicap, og det viste sig at være nummer 3.000 af slagsen. Foto: Niels Åge Skovbo. Torben Jørgensen har netop købt en Fiat Ducato, der er indrettet specielt efter hans handicap, og det viste sig at være nummer 3.000 af slagsen. Foto: Niels Åge Skovbo.

Pressemeddelelse - Fiat
Fiats rummelige varebil, Ducato, er populær som handicapbus _ så populær, at en forhandler netop har solgt nr. 3.000 Ducato til handicapbrug. Med 33 pct. af markedet ligger Fiat Ducato i førerfeltet som landets mest solgte handicapbus i første kvartal af 2006.

Mere end hver tredje handicapbus, der sælges i Danmark, er en Fiat Ducato. Dermed er Fiat Ducato den mest solgte handicapbus i de første tre måneder af 2006.

"Fiat Ducato er populær som handicapbus, fordi det er den mest rummelige på markedet, den har en lav læssehøjde og stor bredde mellem hjulkasserne, så en kørestol let kan komme ind i bussen. Den er kort og godt den mest anvendelige bil til formålet," siger salgsdirektør erhvervsbiler hos Fiat Erik Holm.

At få ny bil er for de fleste en stor glæde, men for Torben Jørgensen fra Horsens, som sidder i kørestol, blev glæden ekstra stor, da han hos Motorbyen Specialbusser A/S i Århus hentede sin nye Fiat Ducato, der er specialindrettet til hans handicap. Her blev han nemlig mødt med lykønskninger og italiensk champagne, fordi hans Ducato viste sig at være nr. 3.000 af sin slags hos Motorbyen Specialbusser A/S.

"Vi har indrettet bilen specielt til Torben Jørgensen, så han nemt kan komme ind i bilen og selv køre den _ alene med sine hænder. Vi har solid erfaring med at lave indretninger, der er tilpasset den enkelte kundes behov og ønsker. Både privatpersoner, plejehjem, institutioner, taxi og vognmænd har stor glæde af vores specialindrettede Ducato-busser," siger salgschef hos Motorbyen Specialbusser A/S i Århus, Finn Christensen.

Motorbyen Specialbusser A/S har siden 1988 arbejdet med handicapindretning af Fiat Ducato og er landets største leverandør af handicapbusser til det offentlige. De tilbyder afprøvninger over hele landet med komplette færdigbyggede busser indrettet med diverse udstyr. Fiat sælger på landsplan 450 til 500 handicapbusser om året, hvoraf Motorbyen Specialbusser A/S sælger ca. halvdelen.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.