• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
12. december 2000 - Toyota

Toyota Prius hædret

Den første serieproducerede hybridbil hilses velkommen

Toyota Danmark forsøger nu endnu en gang at gøre den danske regering opmærksom på det miljømæssigt fornuftige i at indføre en lempeligere registreringsafgift for hybridbiler. Toyota Danmark forsøger nu endnu en gang at gøre den danske regering opmærksom på det miljømæssigt fornuftige i at indføre en lempeligere registreringsafgift for hybridbiler.

At mange lande sætter pris på verdens første serieproducerede miljøvenlige hybridpersonbil - Toyota Prius - vidner en sand regn af flotte hædersbevisninger om.

Toyota Prius kom til Europa i september og blev for få uger siden kåret som en flot nummer tre i kampen om Årets Bil i Europa 2001. Toyota Prius sluttede kun ni point efter vinderen Alfa Romeo 147.

Listen af hædersbevisninger er lang og for at nævne blot nogle få af dem kårede det velkendte og populære svenske tv-program Trafik Magasinet for nylig Toyota Prius til årets bil og tildelte bilen den højest opnåelige score i disciplinerne teknik, sikkerhed og miljø.

I såvel 1999 som 2000 er den højteknologiske motor blevet tildelt titlen Engine of the Year Award (årets motor) i bl.a. kategorien "Best eco-friendly engine" (bedste miljøvenlige motor).

Det unikke ved Toyota Prius er netop teknikken som består af en 1.5 liters benzinmotor med VVT-i (variabel ventilstyringsteknologi) samt en el-motor. En computer sørger for at bilen hele tiden udnytter el-motoren optimalt således at forureningsniveauet minimeres og der spares mest muligt på de dyre benzindråber. Toyota Prius kører i gennemsnit 64 procent længere på en liter brændstof og forurener i gennemsnit 40 procent mindre end almindelige personbiler i samme bilklasse.

13 europæiske lande sælger i dag Toyota Prius, og de mange hædersbevisninger er et klart bevis på at mange lande hilser denne banebrydende og miljøvenlige teknologi velkommen. Blot ikke i Danmark, hvor den høje registreringsafgift belaster ny teknologi ekstra hårdt og gør det praktisk taget umuligt at introducere denne nye miljøvenlige bilteknologi i familiebiler.

Toyota Danmark forsøger nu endnu en gang i en direkte henvendelse til den danske regering at påpege det miljømæssigt fornuftige i at ny, avanceret og miljøvenlig teknologi som f.eks. hybridteknologien hjælpes på vej i Danmark med lempeligere registreringsafgift. Dette kunne f.eks. ske ved, som det allerede er tilfældet i Norge, at selve hybridteknologien i Toyota Prius friholdes for registreringsafgift, mens resten af bilen afgiftsbelægges på sædvanlig vis.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.