• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
20. juni 2006 - Pressemeddelelse - De Dansk Bilimportører

Bilsalget går atter op

Den gode danske økonomi smitter af på bilsalget

Peugeot 206 blev majs bestseller med 505 solgte eksemplarer. Peugeot 206 blev majs bestseller med 505 solgte eksemplarer.

Pressemeddelelse - De Dansk Bilimportører
I maj blev der solgt 15.401 nye biler. Det er en stigning på 19 procent i forhold til maj 2005. I perioden januar til maj 2006 er bilsalget steget med 10 procent i forhold til den samme periode sidste år.

Salget af nye biler til de private husholdninger steg med 17 procent fra 8.725 i maj 2005 til 10.168 i maj i år. Firmaer tegnede sig for en stigning på 25 procent. I perioden januar til maj er både de privates og firmaernes bilkøb steget med 10 procent i forhold til 2005.

"Efter et dyk i bilsalget i april steg bilsalget atter i maj. Det er glædeligt, at nedgangen i april ikke er udtryk for en generel tendens til stagnation i bilsalget. Det ser således ud til, at der fortsat er en tæt sammenhæng mellem salget af nye biler og den gode danske økonomi," siger Bent Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bilimportører.

Stigende salg af varebiler
Antallet af nyregistrerede varebiler er opgjort til 5.298 i maj. Det er en stigning på 12 procent i forhold til maj 2005.

Der er således tale om en lidt mindre fremgang end i årets første fem måneder, hvor stigningen var 16 procent sammenlignet med 2005.

Store udsving i nyindregistreringen af lastbiler
Der blev indregistreret 368 nye lastbiler i maj, hvilket er et fald på 30 procent sammenlignet med maj sidste år. I årets fem første måneder er nyregistreringerne steget med godt 3 procent i forhold til samme periode året før.

"De store udsving i nyregistreringen af lastbiler skyldes, at et lovkrav om digital fartskriver pr. 1. maj 2006 fremskyndede et større antal registreringer til april måned. Det har medført et tilsvarende lavere nyregistreringstal i maj," forklarer Bent Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bilimportører.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.