• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
20. april 2006 - Pressemeddelelse - Volkswagen

Polo med pels

Langhåret Volkswagen med hårtørrer i Dansk Design Center

Langhåret Volkswagen med hårtørrer i Dansk Design Center. Langhåret Volkswagen med hårtørrer i Dansk Design Center.

Pressemeddelelse - Volkswagen
Som sådan er det ikke så mærkværdigt, at en bil vises frem som designobjekt. Men at den forbindes med hjemlighed er usædvanligt. Og des mere bemærkelsesværdig er det at se en Volkswagen Polo iklædt pels og udstyret med specialdesignet hundekurv, hundehårtørrer, mad- og drikkeskål samt et spyd med krog, hvortil hunden kan tøjres. Frem til den 18. juni kan københavnere og gæster i den danske hovedstad opleve dette syn under særudstillingen "Honey I'm home" i Dansk Design Center.

Det mobile hjem
Honey, I'm Home fortolker i forskellige tableauer begrebet hjemlighed i en tid, hvor grænsen mellem privat og offentligt liv udviskes. Et af dem er kreeret af Skibsted Ideation. Det internationalt anerkendte designhus har til formålet fået stillet en Polo til rådighed af Volkswagen i Danmark ud fra den betragtning, at bilen bygger bro mellem ude og hjemme. Samtidigt er komfort, sikkerhed og funktionalitet tre af Volkswagens grundegenskaber, og de medvirker klart til følelsen af bilen som den trygge havn.

På denne måde er bilen en forlængelse af hjemmet. Og så er det måske alligevel ikke så underligt, at der optræder en Polo på en designudstilling om moderne hjemlighed.

Rullende hundehus
Er man hundeejer, hører det lodne husdyr også til i det mobile hjem. Med udgangspunkt i bilen har Skibsted Ideation derfor koblet ude og hjemme via deres praktiske og stilrene design af hundeaccessoires. Funktionerne er primært taget fra hjemmet, men kan tages med på farten.

En hundekurv, der er syet af samme stof som indtrækket i Polo, fungerer som beholder for de øvrige ting. En transportabel mad- og vandskål, der kan lukkes tæt til, så indholdet ikke spildes under kørslen. En hårtørrer, der kan sættes til bilens blæser og tørre hunden, hvis den f.eks. har været ude at svømme. Og en krog til at fastgøre hundesnoren i, så hunden ikke løber bort, mens den bliver tørret. Skibsted Ideation præsenterer på denne måde industrielt design, der passer til moderne menneskers nomadiske livsform.

Udstillingen "Honey I'm Home" varer indtil den 18. juni 2006.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.