• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
6. april 2006 - Pressemeddelelse - Alfa Romeo

Nu kommer 159 SW

Alfa Romeo 159 Sportwagon: den sportslige luksus-stationcar

Alfa Romeo 159 Sportwagon: den sportslige luksus-stationcar. Alfa Romeo 159 Sportwagon: den sportslige luksus-stationcar.

Pressemeddelelse - Alfa Romeo
Med introduktionen af Alfa 159 Sportwagon åbner Alfa Romeo et nyt kapitel i historien om en af verdens mest elegante og sportslige personbiler. I Danmark sker det i den kommende weekend, hvor Alfa Romeo-forhandlere over hele landet kan præsentere stationcar-udgaven af den nye 159.

Alfa Romeo 159 Sportwagon med fem døre og ekstra plads til familie og fritid er nu kommet til Danmark og står klar til salg hos forhandlerne fra på søndag den 2. april. Adm. direktør i Fiat Automobiler Danmark, Niels Rønnebech, kalder bilen for en luksus-stationcar:

"Alfa 159 Sportwagon giver sin ejer ydelse og køreglæde i særklasse, akkurat som man forventer at få i en ægte sportsvogn. Samtidig sætter den en helt ny standard for kombinationen af komfort, pladsforhold, dynamik og ikke mindst elegant design. Kort sagt er det er en bil med italiensk temperament og stil," siger han.

Centro stile
Den nye sportwagon er designet af Giorgetto Giugiaro i samarbejde med Alfa Romeo Centro Stile, og den er karakteriseret ved rene, ubrudte linier fra forlygter til bagklap. En diskret profil løber i hele karrosseriets længde og understreger de elegante former.

Bilen har samtidig en meget stilren front og en markant bagende med den 5. dør, som giver fin adgang til det store bagagerum. Det kan tage 445 liter bagage - næsten 100 liter mere end forgængeren, 156 Sportwagon - og hvis man lægger bagsæde-ryglænet ned, er der 1.235 liter bagageplads til disposition.

Med 3,2 liters V6 motor er Alfa 159 Sportwagon udstyret med et avanceret permanent firehjulstræk med tre differentialer - det midterste er af typen Torsen C. Hjertet i det avancerede 4X4 system er Alfa Romeo Q4 systemet, der sikrer permanent dynamisk distribution af kræfterne til alle fire hjul. Det medvirker til yderligere sikkerhed og styrker bilens sportslige egenskaber.

Til hele motorprogrammet leveres en ny 6-trins gearkasse, der har et præcist, hurtigt og velfungerende gearskifte med kort vandring mellem gearene.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.