• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
8. marts 2006 - Pressemeddelelse - Audi

Ny Audi A6 allroad

A6 allroad quattro baseret på Avant med offroad kvaliteter

A6 allroad quattro baseret på Avant med offroad kvaliteter. A6 allroad quattro baseret på Avant med offroad kvaliteter.

Pressemeddelelse, Ulla T. Ritter, Audi
Det udvendige design af den nye A6 allroad quattro ligger tæt op ad linjeføringen på Audi A6 Avant. Samtidig supplerer de markante offroad-stilelementer det samlede design på en harmonisk måde. Bundskjoldet af stål understreger bilens robusthed. De forkromede lister på kølergrillens lodrette ribber, de nydesignede stødfangere, de brede hjulkasser og de forstørrede sidespejle, er med til at give A6 allroad et mere kraftfuldt udtryk. Bagfra kan man kende A6 allroad quattro på bundskjoldet af stål, større afgangsrør og en pynteliste i aluminiumslook ved stødfangeren.

Det permanente firehjulstræk quattro, som er standard i alle A6 allroad quattro, er en afgørende faktor for bilens køreegenskaber. Det centrale automatisk spærrende midterdifferentiale arbejder rent mekanisk og dermed uden forsinkelse. Det fordeler trækmomentet variabelt til for- og bagakslen - normalt i forholdet 50:50 - men efter behov kan op til 75 % af trækkraften overføres til den ene aksel.

Den elektronisk styrede luftaffjedring, adaptive air suspension, der er standardudstyr, spiller en afgørende rolle for undervognens mange egenskaber. Karrosseriets frihøjde kan ændres med op til 61 mm, både automatisk afhængigt af hastigheden og manuelt via MMI-systemet. Styreenheden tilpasser automatisk dæmpningen af de adaptive støddæmpere til underlagets beskaffenhed og førerens kørestil.

Stabilitetsprogrammet ESP har ligeledes specielle funktioner til kørsel i terræn. I offroad-funktionen, der aktiveres med et tryk på ESP-knappen i cockpittet, foretager systemet de stabiliserende indgreb senere, da det er vigtigst at kunne komme frem overalt.

Audi A6 allroad bliver introduceret på det danske marked til sommer.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.