• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
23. januar 2006 - Pressemeddelelse - Volkswagen

Golf på gule plader

Plus minus bagsæder giver en dejlig varevogn

Golf Van tilbyder alle personbilens fordele og samtidigt et fint varerum til at transportere f.eks. værktøj, pizzaer og pakker. Golf Van tilbyder alle personbilens fordele og samtidigt et fint varerum til at transportere f.eks. værktøj, pizzaer og pakker.

Pressemeddelelse, VW, Janne Degn Skalkam
Med den nye Golf Plus har Volkswagen skabt endnu en bil med slidstærke værdier. Når bagsæderne er fjernet, og der er bygget en adskillelse ind bag førersædet, har man en optimal van, som kan indregistreres på gule plader. På den måde opnår erhvervschauffører at få en vogn med alle personbilens fordele med hensyn til sikkerhed og komfort og samtidigt et fint varerum til at transportere f.eks. værktøj, pizzaer og pakker.

Golf Plus Van sælges af alle Danmarks Volkswagen-forhandlere.

Stærk motor/gearkasse-kombination
En bil skal have en totalvægt på minimum 2.000 kg for at kunne ombygges til varevogn med 30% registreringsafgift. Dette krav opfyldes af Golf Plus med 2,0 liters TDI-motor på 140 hk og enten sekstrins manuel gearkasse eller automatgearkassen DSG samt 1,9 liters TDI-motor på 105 hk og DSG. Med DSG foregår gearskiftet hurtigt, præcist og nærmest umærkeligt, og brændstoføkonomien holdes på mellem 16,4 og 17,5 km/l.

Long Life-service betyder, at der - afhængigt af førerens kørestil - kan gå helt op til 48 måneder eller 60.000 kørte kilometer mellem intervalserviceinspektionerne - og op til 24 måneder eller 30.000 kilometer mellem hvert olieskiftservice.

Regulært varerum
Golf Plus Van kan rumme mindre omfangsrigt gods, som eventuelt fastgøres med seler eller net i de fire øjer. De omkring 500 kg, der må lastes i Golf Plus Van, kan fylde 1,45 kubikmeter i det 1.450 mm lange og 1.010-1.350 mm brede varerum.

Lastefladen kan forlænges ved at klappe forsædepassagerens ryglæn ned, så der kan medbringes f.eks. en stige. Adgang til varerummet foregår via to sidedøre og bagklappen.

Gode siddepladser
Golf Plus er 9,5 cm højere op end en almindelig Golf. Sædehøjden er 7,5 cm højere, hvilket gør det nemmere at stige ind og ud af vognen. Den ekstra højde giver større bevægelsesfrihed og bedre overblik. Det velpolstrede og støttende førersæde samt rattet kan indstilles i både højden og længden.

De aktive hovedstøtter på begge sæder beskytter hals og nakke i tilfælde af en påkørsel bagfra, mens fire airbags minimerer andre læsioner. Selealarm minder både fører og passager om at spænde trepunktrulleselerne.

Det løse på fast plads
Der er tre udstyrsversioner at vælge mellem - Trendline (basis), Comfortline og Sportline - og en lang liste over ekstraudstyr. Der findes særlige rum til parkeringsbilletter og mønter, papir og kuglepen kan klemmes fast i handskerummet, 1,5-liter flasker står fast i de dertil indrettede rum i fordørene og mindre flasker kan stå mellem forsæderne.

Et vejkort er der plads til i et rum i fordøren. Solbrillerne er altid ved hånden i opbevaringsrummet i loftet. Alt har sin plads og kan organiseres praktisk.

Nemt og sikkert på plads
De korte udvendige mål er behagelige, når vognen skal parkeres. Med den elektromekaniske servostyring og velafstemte undervogn styrer Golf Plus Van elegant og sikkert. ABS og indvendigt ventilerede skivebremser foran sørger for, at har Golf Plus Van optimal bremsevirkning - også med fuldt læs.

Sikkerhedssystemet ESP griber ind i kritiske kørelssituationer. Har chaufføren behov for at hvile højrefoden, sættes fartpiloten til. De meget kraftige LED-baglygter, integreret i et elektronisk system, tager hensyn til bremseintensiteten og gør det muligt at aktivere havariblinket ved nødopbremsning.

Golf Plus Van fås fra 161.540 kr. ekskl. moms.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.