• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
13. januar 2006 - Pressemeddelelse, GM

GM på bilshow i LA

Bilgiganten GM satser på køreglæde, funktion og økonomi

Chevrolet Suburban er en ægte amerikansk full size SUV. Chevrolet Suburban er en ægte amerikansk full size SUV.

Pressemeddelelse, GM
General Motors præsenterer flere nye bilmodeller på The Greater Los Angeles Motor Show. Temaet for GM's nye biler er at demonstrere, hvordan man kan kombinere avanceret teknologi med køreglæde og en indsats for at skabe mere brændstoføkonomiske biler.

En af nyhederne er 2007-udgaven af den populære Solstice sportsvogn, her som 2007 Pontiac Solstice GXP med en 260 hestes 2,0 liters ECOTEC turbomotor med direkte indsprøjtning. Motoren er den hidtil heftigste i ECOTEC-familien.

Hestekræfterne og det maksimale moment på 353 Newtonmeter mere end antyder, at der her er tale om en magtfuld sportsudgave af Solstice roadsteren. Bilen er udstyret med GM's StabiliTrak - et 4-kanals stabilitetskontrol system - og modellen kommer på det amerikanske marked i løbet af sommeren.

Desuden vises i Los Angeles de store modeller Chevrolet Suburban og GMC Yukon XL. Begge betegnes som "full size" sports utility vans, SUV. Suburban er bygget på en helt ny platform, som kombinerer to nye teknikker: Active Fuel ManagementTM, der regulerer motorvolumen efter behov, og aerodynamiske forbedringer, som skal skabe den bedst mulige brændstoføkonomi.

Ethanolmuligheden
Suburban er den mest rummelige i sin klasse overhovedet, og kan slæbe større læs end konkurrenterne i segmentet. Fra 2. kvartal 2006 fremstilles den nye model med en effektiv 5,3 liters V8, der yder 320 hk og 470 Nm.

Senere kommer en 6-liters V8 til. Den kan køre på E85, blandingen af benzin og ethanol i stort set alle blandingsforhold. GM er i en lederposition indenfor bilindustrien, når det gælder fremstilling og salg af biler, der kan køre på E85.

Chevrolet Suburban har følgeskab af søstermodellen GMC Yukon XL.

Saab 9-5 ethanol
En af nyhederne på biludstillingen i Los Angeles er en konceptudgave af en 310 hestes Saab 9-5 Aero 2,3 BioPower, der kører på biobrændslet E85. Der er således en blanding af benzin og ethanol (85 pct.) i tanken, men bilen kan køre på ren benzin eller forskellige blandinger af ethanol og benzin.

Saab i USA overvejer at introducere BioPower i modellerne 9-3 SportSedan, 9-3 SportCombi og 9-3 convertible.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.